Metode

For at kunne tegne dronekortet var det nødvendigt at indsamle og behandle følgende geografiske data:

  • Bymæssig bebyggelse
  • Større offentlige veje
  • Startbaner
  • Kongehusets ejendomme
  • Politistationer
  • Fængsler og arresthuse
  • Militære installationer
  • Campingpladser
  • Særligt følsomme naturområder

Indsamling af data

Følgende datasæt blev downloadet mhp. filtrering:

OpenStreetMap-data blev konverteret til det mere kompakte O5M-format vha. værktøjet osmconvert.

Behandling af data

Bymæssig bebyggelse

Består af alle polygoner fra FOT-datasættets ADMIN/BYPOLYGON-lag. Data fra de fem regioner blev efterfølgende merget i QGIS.

Større offentlige veje

Består af data fra OpenStreetMap filtreret med følgende parametre:

osmfilter denmark.o5m --keep="highway=motorway highway=trunk highway=primary highway=secondary highway=tertiary" > denmark-highways.osm

Startbaner

Består af data fra OpenStreetMap eksporteret og filtreret vha. Overpass Turbo med nedenstående søgestreng samt alle polygoner fra FOT-datasættets TEKNIK/STARTBANE-lag. Efterfølgende blev data renset manuelt, så kun startbaner, der optræder på Kort & Matrikelstyrelses Kort25, blev tilbage.

aeroway=runway

Kongehusets ejendomme

Består af data fra OpenStreetMap eksporteret og filtreret vha. Overpass Turbo:

name="Fredensborg Slot" OR name="Gråsten Slot" OR name="Marselisborg Slot" OR name="Christiansborg Slot" OR name="Sorgenfri Slot" OR name="Rosenborg Slot" OR name="Eremitageslottet" OR name="Frederiksborg Slot" OR name="Christian den VIII's Palæ" OR name="Frederik den VIII's Palæ" OR name="Christian den IX's Palæ" OR name:da="Christian den VII's Palæ"

Politistationer

Består af data fra OpenStreetMap eksporteret og filtreret vha. Overpass Turbo:

amenity=police

Fængsler og arresthuse

Består af data fra OpenStreetMap eksporteret og filtreret vha. Overpass Turbo:

amenity=prison

Militære installationer

Består af data fra OpenStreetMap eksporteret og filtreret vha. Overpass Turbo med nedenstående søgestreng samt alle polygoner fra FOT-datasættets TEKNIK/TEKNISK_AREAL-lag filtreret efter arealtypen "militært anlæg".

landuse=military

Campingpladser

Består af data fra OpenStreetMap eksporteret og filtreret vha. Overpass Turbo:

tourism=camp_site or tourism=caravan_site

Særligt følsomme naturområder

Data fra BL 7-16 er manuelt digitaliseret vha. QGIS' georeferencer-plugin.

Efterbehandling af data

Efter den indledende databehandling blev der tilføjet en buffer til alle polygonerne (150m for de fleste features, 5/8km for lufthavne). Derefter blev alle lag merget til ét lag med én stor polygon.

Den færdige shapefile blev derefter hevet ind i TileMill for at producere de færdige tiles, der bliver vist som overlay på kortet.