Afghanistan-kronologi

Indledning

Fortalte Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller alt, hvad de vidste til Folketinget?

Det spørgsmål er centralt, efter at statsministeren gentagne gange og i meget stærke vendinger har afvist, at regeringen ikke løbende har orienteret Folketinget til punkt og prikke om de amerikanske forbehold i forhold til Genèvekonventionen under indsatsen i Afghanistan i føste halvår af 2002.

Information har sammenstykket en kronologi for den danske indsats i Afghanistan og tiden, der fulgte. Hensigten er at give læserne bedre mulighed for at danne sig et overblik over det komplicerede forløb.
Kronologien er tænkt som et åbent arbejdsredskab, der vil udvikle sig i takt med, at offentligheden får flere oplysninger.

Se også artiklen Fogh & fugls føde fra Information den 15. januar 2007.

- Ulrik Dahlin, Dagbladet Information

11. september 2001

Terrorangreb på USA

7. oktober 2001

USA indleder krigen i Afghanistan

13. november 2001

USA's præsident George Bush udsteder en såkaldt Military Order, der beskriver, hvordan fanger taget i krigen mod terror kan retsforfølges. Det kan ske ved hemmelige amerikanske militærdomstole. Juryen består af amerikanske officerer. Der er ingen ret til appel, og den mistænkte kan dømmes til døden. Det Hvide Hus beskriver disse militær domstole som et nyt værktøj i krigen mod terror, og præsident Bush skriver i ordren:

Det ikke er praktisk muligt at forlange, at en terrordomstol skal følge de samme juridiske regler og de samme principper for bevisførelse, som gælder ved en kriminalret.

16. november 2001

Professor i folkeret, fhv. justitsminister Ole Espersen udtaler til Kristelig Dagblad:

Dette viser blot endnu tydeligere, at de ikke er interesseret i at udvikle folkeretten, men vil forbeholde sig det, der er det nemmeste for dem, nemlig selv at bestemme principperne.

18. november 2001

Leder i Politiken om Bush's Military Order:

Præsident Bush underskrev tidligere i denne uge en ordre om, at amerikanske militærdomstole fremover skal kunne dømme udenlandske terrorister, der har tilknytning til 11. september. Det skal ske for lukkede døre, med hemmelige beviser og med mulighed for idømmelse af dødsstraf. Så afgørende er bruddet med de almindelige retssikkerhedsprincipper, at selv ultrakonservative har råbt vagt i gevær. Det holder ikke. Ganske vist er Vesten formelt set i krig, og ganske vist er verden ikke den samme efter 11. september, så visse opstramninger af sikkerheden er ikke bare acceptable, men ønskelige. Men omvendt er heller ikke alt forandret, og som udviklingen i Afghanistan viser, kommer der også en dag efter krigen mod terror. Og den dag skulle de vestlige værdier, herunder de mest basale menneskerettigheder, meget gerne være intakte.

26. november 2001

Leder i Berlingske Tidende om Bush's Military Order:

USAs præsident Bush har underskrevet et dekret, der tillader brugen af sådanne domstole for første gang siden Anden Verdenskrig. Man må håbe, at USA her besinder sig og ændrer signaler. En militærdomstol er hurtig, smidig — men kravene til bevisførelse og procedure er ikke så skrappe, som de vil være i en normal amerikansk retssal eller ved en særlig international domstol som den, der for tiden behandler Slobodan Milosevics sag i Haag. Det vil være ulykkeligt, hvis Osama bin Laden eller hans mænd drages til ansvar på en måde, som ikke lever op til vore demokratiske samfunds normale retsprincipper. Den vestlige civilisation skal nu vise sin kvalitet ved netop at give selv sin værste fjende en anstændig rettergang.

3. december 2001

En gruppe menneskerettighedsadvokater advarer mod Bush's Military Order:

The Human Rights Committee of the American Branch of the International Law Association writes to express its views concerning the November 13, 2001 Military Order on The Detention, Treatment, and Trial of Certain Non-Citizens In The War Against Terrorism (»Order«). For the reasons that follow, we consider the Order to be in violation of long-standing principles of international law and to raise significant and troubling United States constitutional law concerns.

Menneskeretskomiteen i den amerikanske gren af International Law Association skal hermed udtrykke sin store bekymring over ‘Den Militære Ordre om Tilbageholdelse, Behandling og Retsforfølgelse af Visse Ikke-borgere i Krigen Mod Terrorisme’. Af følgende grunde betragter vi denne Ordre som værende i modstrid med hævdvundne principper i international ret, hvad der må give anledning til alvorlig og foruroligende bekymringer om lovmedholdeligheden i forhold den amerikanske forfatning.

5. december 2001

700 amerikanske juraprofessorer og advokater skriver et brev til det amerikanske senat og kritiserer Bush's military order for at stride mod både den amerikanske forfatning og folkeretten, herunder Geneve-konventionerne:

The Order does not comport with either constitutional or international standards of due process. The President's proposal permits indefinite detention, secret trials, and no appeals.

The text of the Order allows the Executive to violate the United States' binding treaty obligations. The International Covenant on Civil and Political Rights, ratified by the United States in 1992, obligates State Parties to protect the due process rights of all persons subject to any criminal proceeding. The third Geneva Convention of 1949, ratified by the United States in 1955, requires that every prisoner of war have a meaningful right to appeal a sentence or a conviction. Under Article VI of the Constitution, these obligations are the »supreme Law of the Land« and cannot be superseded by a unilateral presidential order.

Ordren er ikke i overensstemmelse med hverken forfatningsmæssige eller internationale standarder for behørig proces. Som præsidentens ordre er formuleret, tillader den tilbageholdelse på ubestemt tid, hemmelige retsprocesser og ingen appelret.

Ordreteksten tillader Den Udøvende Magt at overtræde De Forenede Staters bindende traktatlige forpligtelser. Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder, ratificeret af De Forenede Stater i 1992 forpligter statsorganer at drage omsorg for behørig proces for alle personer, der underkastes strafferetslig procedurer. Den Tredje Genève-konvention af 1949, ratificeret af De Forenede Stater i 1955 stiller krav om, at hver krigsfange skal have en meningsfuld ret til at appellere en dom eller idømt straf. Ifølge artikel VI i forfatningen er disse forpligtelse »Landets Øverste Lov« og kan ikke tilsidesættes af en præsidentordre.

14. december 2001

Folketinget giver med beslutningsforslag B37 samtykke til, at der bliver stillet danske specialoperationsstyrker til rådighed for den amerikansk ledede internationale indsats til bekæmpelse af terror-netværk i Afghanistan (Operation Enduring Freedom).

Regeringen lover i den forbindelse, at USA vil overholde Folkeretten, og at alle fanger vil være beskyttede af Geneve-konventionerne:

Hele det folkeretlige kompleks af normer til regulering af væbnede konflikter og beskyttelse af konfliktens ofre (tilfangetagne modstandere, de syge og sårede samt civilbefolkningen) aktiveres, så snart en væbnet konflikt er en realitet — uanset konfliktens baggrund. Det afgørende er, at parterne i en sådan konflikt lever op til de regler og sædvaner, der er udviklet med henblik på især at begrænse de lidelser, der er forbundet med militær magtudøvelse. I den aktuelle situation gælder, at dem, der deltager i den amerikansk ledede indsats i Afghanistan, selvsagt er omfattet af — og skal overholde — de gældende regler for væbnede konflikter. Endvidere gælder, at danske såvel som andre kombattanter er beskyttet af Genève-konventionerne.

Regeringen garanterer også, at Danmark ikke vil overdrage fanger til et land, hvor de risikerer tortur eller dødsstraf:

»Kan regeringen garantere, at Danmark ikke udleverer eventuelle krigsfanger til lande, hvor de risikerer tortur eller dødsstraf? Svar: Ja, for så vidt de pågældende befinder sig på et område, hvor Danmark udøver jurisdiktion.«

B 37 nævner ikke Bushs Military Order med et eneste ord.

2002

3. januar 2002

Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger de danske specialsoldater og holder tale i ålborg forud for afsendelse til Afghanistan. Med i følget er de-partementschef Nils Bernstein, forsvarsminister Sven Aage Jensby, forsvar-schefen, chefen for Hærens Operative Kommando og chefen for Søværnets Operative Kommando samt en række adjudanter. Statsministeriet har efterfølgende afvist at give aktindsigt i taleudkastet, da statsministeren kan huske, at han ikke holdt sig manuskriptet. Men derudo-ver har statsministeren ikke »en præcis erindring om, hvor vidt han holdt en improviseret tale eller på forhånd havde udarbejdet nogle personlige sti-kord«, som Statsministeriet oplyser i et brev den 14/7 2006 til journalist Christoffer Guldbrandsen.

6. januar 2002

Chefen for Jægerkorpset, Frank Lissner,s ender takkebrev til statsministeren for besøget tre dage forinden. »Til minde om besøget« sender Lissner »et udvalg af de billeder, der blev taget ved lejligheden«. Men i første omgang kunne hverken Statsministeriet eller Forsvarskommandoen finde de pågældende fotos, da der blev begæret aktindsigt i dem. Senere lykkedes det dog Jægerkorpset »ved en yderligere eftersøgning« at tilvejebringe 35 billeder fra filmen.

9. januar 2002

Danske specialstyrker afgår til Afghanistan. Styrken får navnet Task Force Ferret, TG Ferret. Sammen med de 102 SOF'ere (Special Operation Forces) udsendes også en militært uddanet tolk.Danmark har ikke på forhånd indgået en fangeoverdragelsesaftale, der sikrer, at fanger, som danske soldater overdrager til USA, vil være beskyttet af Geneve-konventionerne og ikke risikerer dødsstraf.

samme dag (9/1 02)

Præsident Bush's talsmand Ari Fleicher kalder for første gang på en pressebriefing fanger taget i afghanistan for illegale kombatanter.

Q: Are they prisoners of war?
MR. FLEISCHER: That's a legal term, prisoner of war, and under the Geneva Convention, a prisoner of war is somebody who actually wears a military uniform, for example, carries a weapon outside. That's a legal definition, and each individual has a different case to determine whether they meet that criteria.
Q: One more. By what authority, then, by what international authority is the United States shipping these people from their home country to Guantánamo Naval Base in Cuba? Just the fact that we have them in our control and consider them dangerous and want to move them across the world?
MR. FLEISCHER: Many of them are being treated as detainees that are unlawful combatants.

Spørger: Er de krigsfanger?
ARI FLEISCHER: Det er en juridisk term og ifølge Genève-konventionen er en krigsfange en person, som konstateres at bære militær uniform og f. eks. bærer på et våben. Det er en juridisk definition og der må for hvert enkelt individ tages stilling til om, det opfylder disse kriterier.
Spørger: Ifølge hvilken myndighed, dvs. international myndighed har De Forenede Stater ret til at sende disse mennesker fra deres hjemlande til Guantánamo-flådebåsen på Cuba? Er de tilstrækkeligt grundlag for at flytte dem til den anden ende af verden, at vi tilfældigvis har dem i vores varetægt og anser dem for at være farlige?
ARI FLEISCHER: Mange af dem bliver behandler som tilbageholdte, der er illegale kombattanter.

10. januar 2002

De danske specialstyrker ankommer til den amerikanske base Kandahar i Afghanistan. 800 meter fra danskernes indkvartering i Camp Mjølner på basen ligger Kandahar Detention Centre. Her samles, afhøres og screenes alle de Al Qaeda- og Taleban-mistænkte fanger, inden de eventuelt sendes videre til Guantánamobasen.

samme dag (10/1 02)

De første 20 fanger sendes fra Kandahar til Guantánamo.

samme dag (10/1 02)

Chefen for Hærens Operative Kommando udsteder instruks til chefen for Task Group Ferret. Heri hedder det bl.a. under overskriften Påklædning og optræden, at

CH/TG FERRET fastlægger bestemmelser for påklædning under tjeneste og evt. orlov, under iagtagelse af COM CJSOTF SOP.

11. januar 2002

USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld oplyser, bl.a. på CNN, at USA ikke vil give fangerne beskyttelse under Geneve-konventionerne:

They will be handled not as prisoners of war, because they're not, but as unlawful combatants. As I understand it, technically unlawful combatants do not have any rights under the Geneva Convention. We have indicated that we do plan to, for the most part, treat them in a manner that is reasonably consistent with the Geneva Conventions, to the extent they are appropriate, and that is exactly what we have been doing.

De vil ikke blive behandlet som krigsfanger, for det er de ikke, men som ulovlige kombattanter. Som jeg forstår det, er ulovlige kombattanter ikke omfattet af Genève-konventionens rettigheder. Vi har givet udtryk for, at vi for hovedpartens vedkommende vil behandle dem på en måde, der er i rimelig overensstemmelse med Genève-konventionerne, i det omfang at disse er passende, og det er præcis, hvad vi har gjort.

Januar-februar 2002

10 edssvorne erklæringer fra amerikanske soldater viser, at der har været anvendt tortur mod tilbageholdte afghanere i januar og februar 02 i Kandahar Detention Centre. Erklæringerne, der først offentliggøres i starten af 2006 af den amerikanske borgerretsorganisation ACLU, bringes i Politiken som første danske medie et års tid senere.

15. januar 2002

Ambassaden i Washington sender mail til Udenrigsministeriet om et møde blandt EU-ambassadørerne.

Det var den generelle opfattelse, at USA fortsat ikke har afklaret, hvilken status de tilbageholdte fanger vil opnå. Det overvejes bl.a. at give fangerne status som »detainees«, hvilket er en mere uklar definition end termen krigsfange (»prisoner of war«), der tilsyneladende giver færre rettigheder. Forsvarsminister Rumsfeld har brugt udtrykket »unlawful combattants«. Man brugte bevidst ikke udtrykket krigsfanger, da det implicerer Genève-konventionen. Ambassaden har dog i State Department i dag fået oplyst, at »detainees« afgjort vil blive behandlet i overenstemmelse med Genève-konventionen.

16. januar 2002

FN's højkommisær for menneskerettigheder, Mary Robinson, understreger i en pressemeddelelse: Alle tilbageholdte har ret til beskyttelse efter de internationale menneskerettighedskonventioner (FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, red.) og den humanitære folkeret (Geneve-konventionerne, red.).

17. januar 2002

Den militært uddannede danske tolk bliver udlånt til amerikanerne, da den amerikanske lejr har mangel på kvalificerede oversættere af dokumenter, som er fremkommet i forbindelse med de forskellige aktioner. Hærens Op-erative Kommando i Karup godkender udlånet, men stiller den betingelse, at tolken ikke må yde bistand under »egentlige afhøringer«. Dette vilkår bliver dog ikke overholdt.

Medio januar 2002

Forsvarsministeriet meddeler — efter drøftelse med Udenrigsministeriet — Forsvarskommandoen, at »tilbageholdte, som kom i dansk varetægt, ville kunne overlades til amerikanske styrker, idet Danmark havde tillid til, at USA ville overholde sine forpligtelser.« (Kilde: Forsvarsministeriets redegørelse fra 13. december 2006)

17. januar til 18. februar. 2002

Tolken assisterer amerikanerne i fangelejren, herunder under afhøringer af den danske fange, Slimane Hajdj Abderrahmane.

18. januar 2002

Forsvarskommandoen ringer til Forsvarsministeriet og har en »telefonisk drøftelse om krigsfanger«. Hverken Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet ønsker senere at oplyse grunden til drøftelsen, indholdet af den eller resultatet af den. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

samme dag (18/1 02)

FN's generalsekretær Kofi Annan advarer verdens regeringer mod at trampe på menneskerettighederne i deres krig mod terror.

samme dag (18/1 02)

Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet udfærdiger »Beredskabstalepunkter« til udenrigsminister Per Stig Møller. Baggrunden er at:

Ifølge pressen nægter USA at betegne fangerne som krigsfanger og dermed også at give dem krigsfangestatus i henhold til den humanitære folkeret (3. Geneve-konvention om behandling af krigsfanger). Den amerikanske forsvarsminister har offentligt betegnet fangerne som »ulovlige kombatanter«.

Juridisk Tjeneste skriver videre at:

Ambassaden i Washington har i State Department (USA's Udenrigsministerium, red.) fået oplyst at »internerede« afgjort vil blive behandlet i overensstemmelse med Geneve-konventionerne.

JT nævner den amerikanske diskussion af fangernes status:

Det kan diskuteres, hvorvidt de tilfangetagne er lovlige »kombattanter« og dermed omfattet af 3. Genève-konventions regler om beskyttelse af krigsfanger.

JT anfører, at f.eks. lejesoldater IKKE er omfattet af disse regler. Og så følger den danske holdning:

I det omfang de tilgangnetagne ikke kan anses for lovlige kombattanter, vil de imidlertid skulle behandles som civile. Civile nyder omfattende beskyttelse efter tillægsprotokollen til 4. Genève-konvention.

Juridisk Tjeneste bemærker endvidere, at regeringen »i forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag B37 om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan (...) anførte at:

Hele det folkeretlige kompleks af normer til regulering af væbnede konflikter og beskyttelse af konfliktens ofre (tilfangetagne modstandere, de syge og sårede samt civilbefolkningen) aktiveres, så snart en væbnet konflikt er en realitet — uanset konfliktens baggrund.

Det afgørende er, at parterne i en sådan konflikt lever op til de regler og sædvaner, der er udviklet med henblik på især at begrænse de lidelser, der er forbundet med militær magtudøvelse.
I den aktuelle situation gælder, at dem, der deltager i den amerikansk ledede indsats i Afghanistan, selvsagt er omfattet af — og skal overholde — de gældende regler for væbnede konflikter. Endvidere gælder, at danske såvel som andre kombattanter er beskyttet af Genève-konventionerne.

Derfor foreslår JT bl.a. følgende talepunkter til Per Stig Møller:

- Regeringen lægger vægt på, at de der tages til fange i denne kamp behandles humant i overensstemmelse med de grundlæggende garantier, der gælder ifølge den humanitære folkeret. de skal behandles humant. det vil sige med respekt for deres integritet, religion og de har krav på en retfærdig rettergang.
- Jeg noterer mig, at USA vil sørge for, at de tilfangnetagne al-Qaeda- og Taleban-medlemmer får en korrekt behandling i overensstemmelse med de internationale beskyttelsesregler.«

(Beredskabspapiret faxes senere i en sen nattetime den 21/2 2002 til departementschef Nils Bernstein i Statsministeriet.)

19. januar 2002

USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld skriver i et memo til alle sine »combatant commanders«, at hverken al-Qaeda- eller Taleban-mistænkte vil være beskyttede som krigsfanger efter Geneve-konventionerne:

The United States has determined that Al Qaeda and Taliban individuals under the control of the Department of Defence are not entitled to prisoner of war status for purposes of the Geneva Conventions of 1949.

De Forenede Stater har besluttet, at individder tilhørende al-Qaeda og Taleban, der står under Forsvarsministeriets kontrol, ikke er berettiget til status af krigsfange efter den definition, som er fastsat i Genève-konventionen af 1949.

The Combatant Commanders shall, in detaining Al Qaeda and Taliban individuals under the control of the Department of defence, treat them humanely, and to the extend appropriate and consistent with military necessity, in a manner consistent with the principles of the Geneva Conventiones of 1949.

Krigsførende kommandanter skal under deres tilbageholdelse af individder tilhørende al-Qaeda og Taleban behandle disse humant og — i det omfang det er passende og foreneligt med militær nødvendighed — på en måde, der er i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen af 1949. — NB. Dette memo er IKKE medtaget i kronologien i Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006, men optræder kun som bilag.)

20. januar 2002

Den daglige SITREP fra TG Ferret, altså de 102 danske specialstyrker, for denne dag er siden blevet destrueret. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

21. januar 2002

Forsvarsministeriet skriver en notits: Notitis om krigsfanger. (afklaring af spm evt. Krigsfanger, som tages til fange af dansk personel i Afghanistan ifm. Operation Enduring Freedom)

Ifølge Forsvarsministeriet sker det først efter, at ministeriet har »rejst sagen« overfor Udenrigsministeriet ved en »telefonisk drøftelse«. Forsvarsministeriet har udarbejdet tre dokumenter om drøftelserne, men har afvist at give aktindsigt i disse. Drøftelserne drejede sig om »adgangen til at pågribe, tilbageholde eller overdrage krigsfanger eller tilbageholdte civile« har forsvarets information-schef H. C. Mathiesen oplyst i en mail den 15/2 2005 til journalist Niels Giversen.

samme dag (21/1 02)

EU's udenrigspolitiske talsmand, Javier Solana, udtaler:

Fangerne må behandles i overensstemmelse med internationale konventioner
og aftaler.

samme dag (21/1 02)

Klokken 22:22 faxer direktøren i Udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen, de omtalte Beredskabstalepunkter fra JT1 til departementschef Nils Bernstein i Statsministeriet.

22. januar 2002

Forsvarsminister Svend Aage Jensby holder møde med forsvarschefen og departementschefen i Forsvarsministeriet Anders Troldborg klokken 11.15-12.00

samme dag (22/1 02)

Debat i Folketinget klokken fra ca. 13.30. Det er ved denne lejlighed, at Per Stig Møller orienterer om den danske Guantánamo-fange. Den meddelelse får med ét fangediskussionen til at være konkret og ikke blot principiel.

Per Stig Møller:

Regeringen lægger vægt på, at de, der tages til fange i denne kamp, behandles humant i overensstemmelse med de grundlæggende garantier, der gælder ifølge den humanitære folkeret. De skal behandles humant, dvs. med respekt for deres integritet og religion og de krav, de har om en retfærdig rettergang, og jeg noterer, at USA vil sørge for, at de tilfangetagne Al-Qaida- og Talebanmedlemmer får en korrekt behandling i overensstemmelse med de internationale beskyttelsesregler. Jeg konstaterer også, at Det Internationale Røde Kors vil få adgang til at besøge fangerne. Det er selvsagt positivt, og regeringen har, indtil andet er bevist, selvfølgelig kun tillid til, at USA vil overholde sine internationale forpligtelser. Med hensyn til retsopgøret med terroristerne er regeringens politik klar: Alle terrorister skal retsforfølges for deres ugerninger, uanset hvor og af hvem de er begået. Men når det er sagt, skal al retsforfølgning selvfølgelig også ske i overensstemmelse med internationale retssikkerhedsgarantier.

Per Stig Møller siger videre, da oppositionen henviser til forlydender i medierne om amerikansk nyfortolkning af Genèvekonventionen:

Vi vil naturligvis nøje følge, hvordan det sker, men vi vil bare ikke dømme på baggrund af et kort klip i CNN.

Amerika har forpligtet sig til at respektere den humanitære folkeret. Jeg går også ud fra, at de vil gøre det, og vi vil holde øje med det.

Vi er jo i et område, hvor vi både kan komme til at tale om den tredje Genève-konvention, hvis regler drejer sig om beskyttelse af krigsfanger, og om den fjerde Genève-konvention, hvorefter civile nyder omfattende beskyttelse efter tillægsprotokollen. Vi er også i den situation, at også det begreb, der hedder ulovlige kombattanter, kan komme ind i billedet, og jeg kan ikke afgøre, om vi står med krigsfanger, civile eller ulovlige kombattanter. Det er jo i virkeligheden en domstol, der skal afgøre det.

Det højere juridiske skoleridt må man altså ikke forvente, at jeg kan stå her og levere på stående fod. Jeg har netop gjort opmærksom på, at vi har både den tredje Genèvekonvention om krigsfanger og den fjerde tillægsprotokol om civile, og vi har også begrebet ulovlige kombattanter.

Men selvfølgelig overholder man konventionerne. Det hedder ikke »stort set«, eller »så godt man nu kan komme af sted med det«, eller »så godt man nu synes«. Man overholder dem selvfølgelig.

samme dag (22/1 02)

Forsvarsminister Svend Aage Jensby briefer statsminister Anders Fogh Rasmussen på Kastellet i København hos Forsvarets Efterretningstjeneste kl. 16.30-18.00. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

Ifølge statsministerens svar på S 1728 den 9/1 07 er Statsministeriet ikke i besiddelse af »referat eller lignende« fra mødet i Forsvarets Efterretningstjeneste.

samme dag (22/1 02)

ICRC's (= Internationalt Røde Kors, red.) Deputy Head of Legal Division Anne Ryniker overbringer personligt en verbalnote til Ole Neustrup ved den danske FN mission i Geneve. Heri bliver Danmark mindet om at overholde »international humanitarian law«.

Kl. 17.50 e-mailer Ole Neustrup noten videre til Udenrigsministeriet og gengiver Anne Rynikers advarsel:

Det var ICRC's opfattelse, at de tilbageholdte personer tilhørte kategorien af krigsfanger og dermed var omfattet af Geneve-konventionerne. Begrebet »illegale kombattanter« gav ikke mening i den humanitære folkeret.« (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

samme dag (22/1 02)

Rumsfeld forklarer på et pressemøde, at fangerne på Gunatanamo tilbageholdes af præventive grunde.

Uddrag af Pentagons egen udskrift fra pressemødet:

Rumsfeld: Having those people back out on the street to engage in further terrorist attacks is not our first choice. They are being detained so they don't do that.
Q: On the issue about being there for an undetermined period, I mean, this goes also to the question of prisoners of war. If they were prisoners of war and the operation ended in Afghanistan, you'd have to release them.
Rumsfeld: Or charge them.
Q: Right.
Rumsfeld: Right. And I would think that one could reasonably assume that that will be the case here; that at some point, they will either be charged or released. At the moment, it's been two weeks since they've been there. The war on terrorism is not over -- the effort. These people are committed terrorists. We are keeping them off the street and out of the airlines and out of nuclear power plants and out of ports across this country and across other countries.
Q: How do you avoid the prospect of the U.S. military in fact being jailers for an indeterminate period of time of people who have not been charged? What are you going to do about it?
Rumsfeld: Mm-hmm. It is certainly the -- not the first choice of the Department of Defense to be in the business of detaining people for long periods of time..
Q: So you said earlier that accepting the construct that these are, say, prisoners of war and therefore able to be detained for the length of the war -- my question is, length of which war? Is this the battle in Afghanistan? Is this the global war on terror? Because at the opening days, you said that could last for five or 10 years?
Rumsfeld: I'm sure that the lawyers will figure out at what point it's appropriate to bring charges to people. For the moment, I'm just pleased that they're detained and off the streets and not killing people.

Rumsfeld: At sende disse mennesker tilbage på gaderne, hvor de kan involvere sig i nye terrorangreb er ikke vores førstevalg. De tilbageholdes, for at de ikke skal kunne gøre dette.
Spørger: Hvad angår spørgsmålet om ubestemt tid, angår det så også krigsfanger? Hvis de var krigsfanger, og operationen sluttede i Afghanistan, så ville I blive nødt til at løslade dem?
Rumsfeld: Eller sigte dem.
Spørger: Ja, okay.
Rumsfeld: Ja okay, netop. Og jeg vil mene, at man med rimelighed kan gå ud fra, at det er, hvad der vil blive tilfældet her. På et eller andet tidspunkt vil de enten blive sigtet eller løsladt. For øjeblikket er der gået to uger, hvor vi har haft dem i vores varetægt her. Krigen imod terrorisme er ikke slut – det er en stor indsats. Disse mennesker er svorne terrorister. Vi holder dem væk fra gaden og væk fra flytrafikken og væk fra atomkraftværkerne og væk fra havnene i dette land og andre lande.
Spørger: Hvordan undgår De det scenario, at det amerikanske militær reelt bliver fangevogtere på ubestemt tid for mennesker, som ikke er blevet sigtet? Hvad har De tænkt Dem at gøre ved det?
Rumsfeld: Mm-hmm. Det er bestemt ikke… Forsvarsministeriets førstevalg at have til opgave at skulle tilbageholde personer over længe tidsperioder.
Spørger: Men De sagde tidligere, at en accept af, at de pågældende er – lad os sige krigsfanger – betyder, at de kan tilbageholdes, lige så længe en krig varer. Mit spørgsmål er så: Hvilken krig? Taler vi om kamphandlingerne i Afghanistan? Eller om den globale krig imod terror? For i de første dage af konflikten sagde De, at det her kunne vare fem eller ti år?
Rumsfeld: Jeg er sikker på, at advokaterne vil hitte ud af, på hvilket tidspunkt det er passende at præsentere disse mennesker for sigtelser. For øjeblikket glæder jeg mig bare over, at de er væk fra gaderne og ikke kan dræbe nogen.

samme dag (22/1 02)

Forsvarsminister Svend Aage Jensby briefer statsminister Anders Fogh Rasmussen på Kastellet i København kl. 16.30-18.00. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

Ifølge statsministerens svar på S 1728 den 9/1 07 er Statsministeriet ikke i besiddelse af »referat eller lignende« fra mødet i FE.

22. januar 2002

Så meget kan offentligheden få at se af Røde Kors henvendelse til Danmark:

23. januar 2002

Ambassaden i Washington indberetter til udenrigsministeriet om Rumsfelds udtalelser. Ifølge Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006 lagde Rumsfeld »stor vægt på at udbrede kendskabet til, at fangerne blev behandlet i overensstemmelse med humanitær folkeret.«

samme dag (23/1 02)

Møde i Udenrigs Politisk Nævn kl. 15.00-16.30. Ifølge en anonym kilde forsikrer Per Stig Møller på mødet om, at Genèvekonventionerne gælder for fangerne. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

24. januar 2002

Forsvarskommandoen autoriserer ved magtanvendelsesdirektiv for TG Ferret de af USA udarbejdede rules of engagement for Operation Enduring Freedom »med de modifikationer, der følger af de nationale regler« (Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006)

Af direktivet fremgår, at:

Kombattanter har ret til status som krigsfanger. Såfremt tilfangetagne hævder at være berettiget til krigsfangestatus, eller såfremt omstændigheder tyder på, at en sådan status er berettiget, skal den tilbageholdte behandles som krigsfange indtil videre.

Danmark er ansvarlig for, at alt tilbageholdt personel behandles humant, herunder personel med ret til krigsfangestatus. Krigsfanger skal øjeblikkelig evakueres fra kamppladsen og bringes i sikkerhed.

Tilbageholdte kan under fornøden beskyttelse og efter tilladelse fra den danske styrkechef overlades til foresatte myndigheder, her den amerikansk ledede fangelejr... (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelig krig)

27. januar 2002

Af de afklassificerede og offentliggjorte dele af dagens SITREP fra Frank Lissner fremgår det, at »TG F (Ferret, red.) har startet en volleyball turnering op, og de indledende kampe er i gang.«

28. januar 2002

Præsident George Bush's talsmand Ari Fleicher om fangerne på Guantánamo:

The determination has been made that they are not and will not be considered Prisoners of war.« (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelig krig)

Den afgørelse er truffet, at de ikke er og ikke vil blive anset for krigsfanger.

samme dag (28/1 02)

Chefen for Hærens Operative Kommando sender brev (afklassificeret 27/10 05) til Forsvarskommandoen, Søværnets Operative Kommando, Søværnets Frømandskorps og Jægerkorpset med overskriften: »Rosende omtale af TG Ferrets indsats«.

Det glæder mig meget med denne skrivelse, at kunne viderebringe de rosende ord, som (SLETTET) har modtaget fra (SLETTET) På grund af mine egne oplysninger kan jeg fuldt ud tilslutte mig udtalelsen, og lykønske hele holdet med den fortjente ros for måden hvorpå I repræsenterer os. Fortsæt det gode arbejde og samarbejde. Bibehold den høje moral og meget positive og optimistiske indstilling til jeres deltagelse i missionen.
(underskrevet) J. Scharling.

Et medsendt bilag er dateret 19. januar 2002 med slettet afsender:

Mine herrer. Jeg vil lige give jer en god nyhed. Vores SOF-kommandører og nogle af mine venner i staben har fortalt mig, hvor godt jeres SOF-ledere klarer sig i (SLETTET). De er især blevet imponeret over jeres optræden og over professionalismen hos jeres Specialstyrker. Ubetingede kommentarer som denne er ikke almindelige i vores erhverv, så jeg tænkte, at det var værd for jer at vide. Jeres mænd repræsenterer jeres land godt. Jeg takker jer og sender hilsner.
(underskrevet) SLETTET.

samme dag (28/1 02)

Hvem roser de danske specialsoldater? Det kan offentligheden ikke få at vide:

30. januar 2002

Forsvarets Auditørkorps sender et notat til Forsvarsministeriet med titlen: »Notat om krigsfangestatus efter folkeretten«. Notatet er senere bortkommet. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

samme dag (30/1 02)

Debat i Folketinget. Per Stig Møller (uddrag):

Der er jo ikke nogen endelig melding om, hvad den amerikanske administration mener i den forbindelse, men vi kan jo læse aviser. Men det væsentlige er, at regeringen har tillid til, at USA behandler de tilfangetagne i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser.

Det væsentlige er for regeringen, at fangerne behandles humant i overensstemmelse med gældende menneskerettighedsstandarder, og at der sikres en retfærdig rettergang.

Det afgørende er jo, at USA har bekræftet, at man vil behandle dem i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen, og at man selvfølgelig vil respektere de humanitære forpligtelser og har givet Røde Kors adgang. Det er jo afgørende.

De tilfangetagne skal selvfølgelig — det sagde jeg sidste gang, det siger jeg i dag — behandles efter international lov og ret, og det gentager jeg.

Den danske regerings opfattelse er, at terrorister skal retsforfølges. Jeg sagde retsforfølges, og det vil sige, at det skal ske ved en rettergang. Det vil sige, at der gælder alle retsstatsprincipperne, også for dem, der er arresteret under mistanke for at være med i terror. Det er det afgørende.

Der er fanget folk i forbindelse med terror mod det afghanske folk, og de er under mistanke for terrorvirksomhed mod omverdenen og den øvrige verden. De skal have en rettergang, de skal behandles humanitært, som enhver anden eventuel forbryder skal behandles.

Vores moral er herefter, at når de er taget til fange, skal der selvfølgelig komme en normal og retfærdig rettergang. Det er vores principper.

31. januar 2002

Forsvarsministeriet skriver »Notits om krigsfangestatus. Forsvarsminister Svend Aage Jensby skal deltage i et international seminar med andre kollegaer.« Denne notits er senere bortkommet i Forsvarsministeriet. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

samme dag (31/1 02)

Hærens Operative Kommando udsender direktiv for TG Ferret vedrørende magtanvendelse under OEF. Direktivet giver autorisation til »at overlade tilbageholdte til foresatte myndigheder. Ud over de i dette direktiv fastsatte bestemmelser om overladelse af tilbageholdte, pålægges specialoperations-styrkebidraget at sikre sig tilbageholdte personeres identitet ved hjælp af identitetspapirer, fotografering og/eller fingeraftryk forud for en eventuel overladelse til foresatte myndigheder.« (Kilde: Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006)

7. februar 2002

Præsident George Bush udsteder et memo, hvori han bl.a. bekræfter, at al-Qaeda og Taleban-mistænkte ikke er beskyttede af Geneve-konventioner, fordi de i følge George Bush er »unlawful combatants«.
I memoet skriver George Bush, at USA vil »treat them humanely, and to the extend appropriate and consistent with military necessity, in a manner consistent with the principles of the Geneva Conventiones of 1949.«

George Bush beder i sit memo det amerikanske udenrigsministerium om at informere de allierede.
(DANSK OVERSÆTTELSE, uddrag):

a) Jeg accepterer de retslige konklusioner fra Justitsministeriet, og bestemmer, at ingen at de bestemmelser, der er forudsat i Geneve-(konventionerne) kan finde anvendelse for vores konflikt med al-Qaeda i Afghanistan eller andre steder i verden, bl.a. af den grund at al-Qaeda ikke er en af Geneve[-konventionernes] høje kontraherende parter.

b) Jeg accepterer der retslige konklusioner fra rigsadvokaten og Justitsministeriet, ifølge hvilke jeg har i henhold til forfatningen har myndighed til at suspendere Geneve[-konventionerne] i forhold til De Forenede Stater og Afghanistan, men giver afkald på at udøve denne myndighed på dette tidspunkt. I overensstemmelse hermed bestemmer jeg, at Genève[-konventionernes] bestemmelser vil finde anvendelse for vores aktuelle konflikt med Taleban. Jeg forbeholder mig retten til at udøve denne myndighed i denne eller fremtidig konflikter.

c.) Jeg accepterer også Justitsministeriets retlige konklusion og bestemmer, at Genève-konventionens almindelige artikel 3 hverken kan finde anvendelse for al-Qaeda- eller Taleban-tilbageholdte blandt andre grunde fordi de pågældende konflikter er internationale i deres rækkevidde, og den almindelige artikel 3 kun har gyldighed for »væbnede konflikter af ikke-international karakter«.

d) På grundlag af de kendsgerninger, som Forsvarsministeriet har lagt frem og Justitsministeriets anbefaling, bestemmer jeg, at Taleban-tilbageholdte er ulovlige kombattanter og derfor ikke opfylder de defintionskrav for krigsfanger, som er angivet Genèvekonventionernes artikel 4. Jeg skal endvidere bemærke, at eftersom Genève ikke har gyldighed for vores konflikt med al-Qaeda, opfylder al-Qaeda-tilbageholdte heller ikke definitionskravene for krigsfanger.

Forsvarsministeriet understreger i sin redegørelse fra 13/12 2006:

Det bemærkes, at ovennævnte memorandum af 7. februar 2002 aldrig er modtaget fra de amerikanske myndigheder ad officielle kanaler. Regeringen er først kommet i besiddelse af memorandummet, efter de danske specialoperationsstyrker afsluttede deres indsats i Afghanistan.

I et brev til Information 16/1 2007 meddeler ministeriet, at

Forsvarsministeriet har ved en søgning i ministeriets journalsystem ikke kunne lokalisere dokumenter, der omhandler oplysninger om præsidentens memorandum fra den 7. februar 2002 og frem til den 1. november 2004.

samme dag (7/2 02)

Ambassaden i Washington sender fax med kortfattet opsummering af Bush-memo: »Genève-konventionen finder anvendelse på Taliban-fanger« — samt en udskrift fra Hvide Hustalsmand Ari Fleischers pressekonference.

9. februar 2002

Internationalt Røde Kors kritiserer USA's suspendering af Genève-konventionen:

International humanitarian law foresees that members of the Armed Forces, as well as militias associated to them, which are captured by the adversary in an international armed conflict are protected by the third Geneva Convention.There are divergent views between the United States and the ICRC on the procedures which apply on how to determine that the persons detained are not entitled to prisoner of war status. The United States and the ICRC will pursue their dialog on this issue.

Det forventes i international humanitær ret, at medlemmer af Væbnede Styrker såvel som militser, der er knyttet til disse, og som tages til fange af en modstander i en international væbnet konflikt, nyder beskyttelse efter 3. Genève-konvention. Der hersker modstridende synspunkter mellem De Forenede Stater og Internationalt Røde Kors (ICRC) om hvilke procedure der skal afgøre, hvorvidt tilbageholdte personer er eller ikke er berettigede til krigsfangestatus. De Forenede Stater og ICRC vil fortsætte deres dialog om dette spørgsmål.

I Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006 omtales meldingen fra ICRC derimod med en meget positiv formulering:

ICRC hilste det velkomment, at USA havde bekræftet, at 3. Genève-konvention fandt anvendelse i Afghanistan.

Talsmanden for international Røde Kors, Darcy Christen, udtaler:

De blev taget til fange under kamphandlinger, og vi betragter dem som krigsfanger.

Man kan ikke bare beslutte, hvad der skal gælde for en person, og hvad der skal gælde for en anden. Dette skal for retten, fordi det er en juridisk beslutning og ikke en politisk beslutning. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

11. februar 2002

Ambassaden i Washington fremsender to factsheets til Udenrigsministeriet om status for fangerne på Guantánamo-basen, hvoriblandt der også befinder sig en dansk statsborger. Ifølge factsheet 1, som er en erklæring fra Det Hvide Hus fra den 7/2 2002, vil hverken al-Queda eller Taleban-fanger få krigsfangestatus. De vil dog blive behandlet humant og i overensstemmelse med principperne i Genéve-konventionen, dog med den udtrykkelige begrænsning om militære hensyn osv.

Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006 bemærker om amerikanernes anderledes fortolkning af Genève-konventionen,

at denne fortolkning af konventionen — uanset at den kunne give anledning til nogen tvivl — ikke indebar afvigelser i forhold til de tilbageholdtes rettigheder af en så vigtig karakter, at man fra dansk side af den grund ikke kunne overlade tilbageholdte personer til de amerikanske styrker. Det var i den forbindelse også væsentligt, at tilbageholdte — uanset deres status — ville blive behandlet humant og som udgangspunkt være beskyttet på det niveau, der følger af principperne i den 3. Genève-konvention.

13. februar 2002

Danske specialstyrker deltager i operation i Afghanistan, hvor tre voksne personer samt en dreng tilbageholdes. Ifølge den offentliggjorte del af den daglige SITREP fra Task Group Ferret, stopper danske soldater i jagten på mullah K et køretøj, som dog viser sig ikke at indeholde mullah K. De tre personer bliver af de danske soldater bragt til basen for at blive afhørt mv., mens drengen opbevares i Camp Mjølner. Derefter — men præcis hvornår er ikke offentliggjort — flyves de pr. helikopter tilbage til deres køretøj.

samme dag (13/2 02)

Folkeretsekspert, dr. jur. Frederik Harhoff udtaler til JyllandsPosten, at der ikke er tvivl om, at USA bryder de internationale konventioner på basen i Cuba:

Den 3. Genevekonvention udtrykker det klart. Disse mennesker er krigsfanger. Er de det ikke, gælder den 4. konvention. Så er de civile fanger med ret til advokat med mere. Man kan ikke sondre mellem terrorister og andre

Er der tvivl om, hvilken status fanger skal have, skal en særskilt domstol afgøre sagen. Det er ligeledes forklaret i de fire Geneve konventioner.

Det vil USA åbenbart ikke. Men så har de et problem,« siger Frederik Harhoff.
Det lykkedes i går ikke at få en mere detaljeret kommentar fra Per Stig Møller.

14. februar 2002

PAKISTANSK AVIS: Exgovernor of Herat arrested (By Our Staff Correspondent)
(http://www.dawn.com/2002/02/15/top3.htm)

QUETTA, Feb 14: Pakistani border forces arrested a former Taliban commander and governor of Heart, Mullah Khairullah Kahirkhawa, on Thursday from a village near Pak-Afghan border in Chaman. An official in Chaman confirmed the arrest, and said the security forces on a tip off had raided a house in village Mohammad Hasan, where Mullah Khairullah Kahirkhawa was hiding. He tried to escape, but the attempt was foiled, he added. He has been shifted to some unknown place after the arrest, for investigation. Mullah Kahirkhawa was an important leader and commander of Taliban. Soon after assuming power in 1995, Mullah Omer had appointed him as Ulaswal (the administrative head) of border district of Spin Boldak. He also served as the mayor of Kabul for some time in 1997, and later as the interior minister of the Taliban government. During last days of Taliban, Mr Kahirkhawa was the governor of Herat.

Pakistanske grænsestyrker arresterede torsdag en tidligere Taleban-kommandant og guvernør for Herat, mullah Khairullah Kahirkhawa i en landsby nær den pakistansk-afghanske grænse i Chaman. En talsmand for de lokale myndigheder i Chaman bekræfter anholdelsen og oplyser, at sikkerhedsstyrkerne iværksatte razzia mod et hus i en landsby, hvor mullah Khairullah Kahirkhawa gemte sig. Han forsøgte at flygte, men flugten blev forpurret, tilføjede talsmanden. Han er blevet overført til et ukendt sted efter sin anholdelse, hvor hans forhold nu vil blive efterforsket. Mullah Kahirkhawa var en højtstående kommandant og Talebanleder. Kort efter Talebans magtovertagelse i 1995 blev han af mullah Omar udnævnt til Ulaswal (administrativ chef) for grænsedistriktet Spin Boldak. Han tjente også en overgang som borgmester for Kabul i 1997 og senere som indenrigsminister for Taleban-regeringen. I Talebans sidste dage var han guvernør for Herat.

15. februar 2002

Den daglige SITREP fra TG Ferret for denne dag er siden blevet destrueret. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

Sidste halvdel af Februar 2002

Ifølge den amerikanske SEAL-kaptajn Robert Howard, som var øverstkommanderende for den styrke, hvori TG Ferret indgik, nemlig Task Force K-Bar, så deltog de danske soldater i tilgangetagelsen af mullah K. Det har han sagt ved tre forskellige lejligheder. Her er følgende fra RAND Corperations hjemmeside (pdf)

The message received by U.S. Navy Captain Robert Harward at Camp Rhino outside Kandahar in late February was cryptic but urgent: »Mullah K has left the building. He's on the move.«
With that message sent by the operators of a Predator surveillance drone circling above the rugged hills of Afghanistan's Paktia province Harward, the top-ranking Navy SEAL in Afghanistan and a former RAND Navy Fellow, gave the green light to a lightning-fast operation that resulted in the capture of a key Taliban leader, Mullah Khairullah Kahirkhawa.
»We planned, designed, and executed that operation with one hour's notice,« said Harward, who sat down with RAND Review for his first on-the-record interview since returning to the United States from Operation Enduring Freedom.
»Once we heard he was moving, my guys went off and put together a plan in 30 minutes. And 30 minutes later, it was all over. The whole operation, co-ordinating 40 U.S. and Danish special forces, was a great example of how all the training we've had in combined and joint operations can work and succeed in the field.« The effort involved U.S. Air Force Special Forces, Danish Special Forces, U.S. Navy SEALs, and U.S. Army conventional air assets.
»It was a real testament to teaming,« said Harward.

Den meddelelse, som blev modtaget af den amerikanske flådekaptajn Robert Harward på Camp Rhino ud for Kandahar sidst i februar var kryptisk, men presserende: »Mullah K har forladt bygningen. Han er på vej derudad.«
Med denne meddelelse afsendt af operatørerne af en Predator-overvågningsdrone, der kredsede over
det bjergrige område i Afghanistans Paktia-provins, gav Harward, den højest rangerende NAVY SEAL-officer i Afghanistan og en tidligere RAND Navy Fellow grønt lys for den lynoperation, der resulterede i tilfangetagelsen af den højtstående Talebanleder, mullah Khairullah Kahirkhawa.
»Vi planlagde, udtænkte og gennemførte operationen med en times varsel,« sagde Harward, som til Rand Review gav sit første offentliggjorte interview, efter at være vendt tilbage til USA fra Operation Vedvarende Frihed.
»Så snart vi havde hørt, at han taget af sted, gik mine gutter i gang og fik udarbejdet en plan på en halv time. En halv time senere var det hele forbi. Hele operationen, der koordinerede 40 amerikanske og danske specialstyrkesoldater, var et fremragende eksempel på, hvordan al den træning, vi har gennemgået i fælles operationer kan virke og få succes ude i marken.« Operationen indbefattede amerikanske specialstyrker fra det amerikanske luftvåbens specialstyrker, danske specialstyrker, amerikanske NAVY SEALs og konventionelle luftfaciliteter fra US Army.
»Det var et skoleeksempel på teamwork,« sagde Harward.

Det beretter Information 22/4 2004 som første danske medie i en artikel-serie. At danske soldater skulle have været med til at fange mullah K, blev senere (7/9 05) afvist af Frank Lissner, dansk styrkechef for specialsoldaterne, på SOF-Åbenhedsdagen 7/9 2005. Han mener, at mullah K blev taget »senere« et sted i Pakistan, hvor danske SOF´ere (så vidt vides) ikke havde mandat til at operere.

I en artikel i Jyllands-Posten 15. januar 2006 oplyser tre danske jægersoldater, der angiveligt deltog i nattens operation, at de ikke fangede mullah K. Som forklaring på Harwards udtalelser gætter de tre soldater på, at det er for at hædre de danske SOF´eres indsats.

I Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006 nævnes, at på grundlag af en gennemgang af SITREP´er fra hele perioden har danske styrker tilbageholdt 34 personer.

18. februar 2002

Forsvarskommandoen skriver en notits med titlen: »Vedr. overdragelse af evt kf (Forsvarsministeriet har bekræftet at »kf« står for krigsfanger) ifm tg ferret deltagelse i oef (Operation Enduring Freedom — krigen i Afghanistan)«
Notitsen er intern, meddeler forsvarsminister Søren Gade bl.a. den 22/12 2006.

28. februar 2002.

Den danske militært uddannede tolk rejser hjem. Ifølge styrkechef Frank Lissner skyldes det ondt i skulderen. Iden tolken rejser hjem, har han en eller flere samtaler med styrkechef Frank Lissner, der dog ikke ser nogen anledning til at orientere Hærens Operative Kommando om samtalerne. Ifølge tolkens udsagn (refereret i Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig) fortæller han Lissner om tilfælde af tortur i Detention Centre, hvori han har deltaget i afhøringer af fanger. Ved hjemkomsten til Danmark mødes tolken af personale fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der indskærper hans tavshedspligt. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

samme dag (28/2 02)

Forsvarsminister Svend Aage Jensby besøger de danske soldater i Afghanistan. Om ministerbesøget kan man læse i de afklassificerede dele af en MÅNEDLIG SITREP FRA TG FERRET, at

besøget var et stort løft for TG F personel og gav også genlyd hernede, idet besøget markerede en stor politisk og markant interesse for operationen hernede. Den (SLETTET) fik under sit besøg ved de (SLETTET) styrker en briefing om (SLETTET)

SITREP´en afklassificeres den 27/10 2005.

2. marts 2002

To daglige »situationsrapporter« sendt fra Forsvarets Efterretningstjeneste, dateret 2. marts 2002 er destrueret. Desuden er fem såkaldte trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste ligeledes destrueret. (Kilde: Guldbrandsen/Giversen: Den hemmelige krig)

4. marts 2002

Berlingske Tidendes journalist Christian Brøndum skriver reportage fra forsvarsminister Jensbys rejse til de danske soldater i, hvor Brøndum har deltaget:

Dernede i mørket kæmper danske krigere, længere væk fra Danmark end nogensinde før. Nogle af dem, soldaterne fra Jægerkorpset og Frømandskorpset, deltager sammen med specialstyrker fra USA, England og en række andre lande i jagten på al Queda-styrker og Taleban-soldater. De færdes i ørkenen og i de sneklædte bjerge, skjult, og leder efter resterne af Osama bin Ladens soldater. Hvis de spreder lys i mørket, vil det være fra M 96-karabinernes mundingsild. (...) Synet af en minister og embedsmænd siddende på feltesenge, omgivet af unge jægersoldater og frømænd i alt andet end reglementeret militær uniform, en mørk nat et sted i Afghanistan, er et af dem, der rister sig fast på nethinden. Soldaterne spørger blandt andet om, hvorfor det var nødvendigt at vente på Folketingets beslutning, inden de sidst i december kunne tage til Afghanistan. Forståelsen for grundlovens krav om en folketingsbeslutning inden Danmark sender krigere udenlands, er ikke så overvældende. Ikke fordi de har noget imod demokratiet, men de soldater, der kommer først, får de bedste opgaver, og det er jo dem, de er her for. Rolige unge mennesker, jyder og sjællændere, uimponerede, ganske almindelige, fortæller om deres fremtidsplaner efter tiden i korpset, åbne, når blot de er sikre på, at de kan tale uden risiko for at havne i avisen. Soldaterne var glade for besøget. De forærede ministeren en afghansk hovedbeklædning med deres øgenavne indskrevet i hattepulden, inden de fulgte ham ud til landingsbanen.

15. marts 2002

Forsvarskommandoen sender en ugentlig rapportering om situationen vedrørende danske enheder i udlandet for perioden 9-15. marts. Om TG Ferret i Afghanistan hedder det kortfattet: «TG Ferret har i ugens løb gennemført rutinemæssige opgaver.»

17. marts 2002

Danske specialsoldater deltager i operation mod koranskole og tilbageholder 31 personer. De 31 personer køres på lastbiler til Khandahar-basen, og de overdrages til amerikanerne til udspørgning, hvorefter de løslades den 19. marts. (Kilde: Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006)

I de meget senere (først den 7/9 2005) offentliggjorte uddrag af dagens SITREP fremgår det, at der ikke blev affyret et eneste skud under operationen.

I Amnesty International´s årsrapport for 2002, udsendt marts 2003, står der følgende at læse om aktionen:

US-led ground forces continued to raid villages and reportedly detained civilians mistaken for al-Qaida or Taleban soldiers, and failed to disclose full information on the circumstances of the arrests.

On 17 March, at least 31 men were arbitrarily arrested and detained when US soldiers raided a compound near Kandahar. They were subsequently released when it was established that they were civilians. The detainees alleged they were illtreated by US soldiers. They said that they were punched and kicked while their hands were tied behind their backs and hoods placed over their heads, and that US soldiers walked on their backs as the detainees lay on their stomachs. It was alleged that the detainees had their body hair shaved by US military officers. For the next few days between 10 and 18 detainees were held in cages measuring 5m by 10m, with buckets for toilets. Some of the hundreds of Afghans and men of other nationalities who had been detained were transferred to the US base in Guantánamo Bay, Cuba. They were held there in virtual limbo with neither prisoner of war status nor the protection afforded to criminal suspects under international human rights standards.

Amerikansk ledede landstyrker fortsatte med razziaaktioner imod landsbyer og tilbageholdte angivelig civile mistænkte for at være al-Qaeda- eller Talebansoldater og undlod at oplyse alle enkeltheder om omstændighederne bag disse anholdelser.

Den 17. marts blev mindst 31 mænd vilkårligt arresteret og tilbageholdt, da amerikanske soldater ransagede et bygningskompleks nær Kandahar. De blev siden løsladt, da det blev fastslået, at de var civile. De tilbageholdte blev mishandlet af de amerikanske soldater. De fortæller, at de blev slået og sparket, mens deres hænder var bagbundne og hætter trukket over deres hoveder, og at amerikanske soldater trådte dem oven på ryggen, da de lå på maven. Det blev hævdet, at de tilbageholdte fik deres krosphår barberet af amerikanske militærofficerer. I de næste følgende dage blev mellem 10 og 18 tilbageholdte holdt indespærret i burer på 5 x 10 meter med spande som toilet. Nogle af de i hundredvis af afghanere og mænd af andre nationaliteter, som var blevet tilbageholdt, blev overført til den amerikanske base på Guantánamo Bay, Cuba. Her blev de tilbageholdt i et veritabelt limbo uden hverken krigsfangestatus eller den beskyttelse, som tilkommer almindelige kriminalitetsmistænkte efter internationale menneskerettighedsstandarder.

18. marts 2002

De danske specialsoldater er nævnt i den daglige hjemrapportering til forsvaret fra forbindelsesofficerer i US CENTCOMs brifing.

Det fremgår af et udateret brev fra forsvarsminister Søren Gade til journalist Christoffer Guldbrandsen: »I rapporten fra den 18. marts 2002 fremgår det, at danske specialstyrker har været indsat en operation samme med andre koa-litionspartnere«, men iføle Gade indeholder briefingen »ingen oplysninger om tilbageholdelser.«

21. marts 2002

Møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende forsvarsminister Jensby, forsvarschef Jesper Helsøe, dav. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og dav. chef for forsvarsstaben. Mødets formål var »en generel orientering af statsministeren om forsvarets internationale operationer, herunder bl.a. Afghanistan, forud for ministerens rejse til USA 24-27. marts 2002.« (Kilde: Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006)
Ifølge svar fra statsministeren den 9/1 07 er Statsministeriet ikke i besiddelse af optegnelser fra mødet.

Samme dag (21/3 02)

De danske specialsoldater er nævnt i den daglige hjemrapportering til forsvaret fra forbindelsesofficerer i US CENTCOMs brifing.

Det fremgår af et udateret brev fra forsvarsminister Søren Gade til journalist Christoffer Guldbrandsen: »I rapporten fra den 21. marts 2002« fremgår det, »at danske specialstyrker har været indsat, men er trukket tilbage.«

23. marts 2002

Associated Press skriver om afghanere, der har været i amerikansk varetægt, har været udsat for ukorrekt behandling.

27. marts 2002

Den daglige SITREP fra TG Ferret er destrueret hos Hærens Operative Kommando. En komplet samling af samtlige SITREP'er fra de danske specialsoldaters deltagelse i Operation Enduring Freedom i første halvår af 2002 findes (ifølge skrivelse fra Forsvarsministeriet til Udenrigspolitisk Nævn december 2006) dog hos Jægerkorpset.

12. april 2002

Her er et eksempel på en SITREP, hvor forsvaret har overstreget det som offentligheden ikke må se:

25. april 2002

Forsvarskommandoen sender brev til Forsvarsministeriet og argumenterer for nødvendigheden af ikke bare at reducere antallet af udsendte danske specialsoldater i Afghanistan, men også helt at nedddrosle indsatsen fra juni 2002. Årsag:

Hjemtagningen skal derudover ses som en nødvendighed i relation til den planlagte anvendelse af de to specialkorps i forbindelse med Danmarks overtagelse af formandsskabet for EU i sidste halvår af 2002.

Hvis ikke specialsoldaterne trækkes hjem senest til juni, vil der »således ikke være ressourcer til at indgå i den nødvendige operative planlægning og indøvelse med politiet forud for opgaverne.«

12. juni 2002

Alle arkivaler om TG Ferret (de danske specialsoldaters mission i Afghanistan) skal ikke, som sædvanen ellers er, opbevares hos DANILOC (Det danske Internationale Logistikcenter). I stedet kommer alle papirer fra TGF til Jægerskorpset i ålborg. Begrundelsen kommer i et brev fra oberstløjtnant J. Kofoed, chef for Ledelsesekretariat:

Da den overordnede klassifikationsgrad af arkivet er høj, da omfanget af personoplysninger i arkivmaterialet er relativt omfattende og da det fremtidigt særligt vil være JGK, der har interesse i at have adgang til de omtalte arkivalier, har HOK valgt i dette særlige tilfælde af fravige den hidtil fast-satte policy på området.

19. september 2002

Per Stig Møller svarer i Folketinget på spørgsmål af 26/8 2002 fra Line Barfod. Han siger bl.a. om Guantánamo-fangerne:

De tilbageholdte på Guantánamo er blevet pågrebet i forbindelse med kamphandlinger under den internationale koalitions bekæmpelse af terrorismen.. De er derfor utvivlsomt krigsdeltagere og i en vis forstand krigsfanger. De har i denne egenskab ingen ret til advokatbistand. Ingen vil bestride, at de skal behandles humant i overensstemmelse med gældende internationale normer. (...) Hvis de tilbageholdte havde status som krigsfanger i henhold til den 3. Genève-konvention, ville de kun være forpligtede til at oplyse navn, nummer og rang.

Samme dag besvarer udenrigsministeren endnu et spørgsmål fra Line Barfod om samme emne ved at henvise til ovenstående svar.

11. oktober 2002

Oplæg fra arbejdsgruppe under det amerikanske forsvarsministerium forslår nye skrappe afhøringsmetoder over for fanger på Guantánamo. De nye metoder opdeles i 3 kategorier, fremgår det af et fortroligt dokument, som først deklassificeres 21/6 2004.

Den juridiske argumentation hentes netop i det forbehold, som Bush i sit memorandum af 7/2 2002 udtrykkelig gjorde i forhold til Genève-konventionen, når det gælder tilbageholdte folk fra al-Queda og Taleban.

Samme dag (11/10 02)

Oversættelse:

FORSVARSMINISTERIET, PENTAGON, 11. oktober
JOINT TASK FORCE 170
GUANTANAMO BAY, CUBA
APO AE 09860

MEMORANDUM til kommandoen for Joint Task Force 170
EMNE: Retlige instrukser om foreslåede kontra-modstands-strategier

1. FORMåL: For at varetage De Forenede Staters og dets allieredes sikkerhed kan det blive nødvendigt at gribe til mere aggressive afhøringsteknikker end de, som aktuelt benyttes, for at fremskaffe oplysninger fra tilbageholdte, der modsætter sig afhøring og mistænkes for at besidde informationer, der er af væsentlig betydning for den nationale sikkerhed. Disse retslige instrukser henviser til de anbefalinger, der er skitseret i JTF-170-J2-memorandummet, af 11. oktober 2002

2. FAKTA: De tilbageholdte, der pt. holdes interneret i Guantánamo Bay, Cuba (GTMO), er ikke beskyttet af Genève-konventionerne (GK). Ikke desto mindre har Forsvarsministeriets afhøringsofficerer, der er uddannet i at anvende GK, benyttet almindeligt anerkendte afhøringsmetoder såsom rapportopbygning igennem direkte udspørgen, belønninger, afhøring ved vekslende afhøringsofficerer og anvendelse af bedrag. Da de tilbageholdte imidlertid har kunnet kommunikere indbyrdes og underrette hinanden om deres respektive afhøringer, er deres modstand imod at lade sig afhøre blevet stadig mere sofistikeret. Hertil kommer, at der ikke findes nogen etableret og klar og politik for, hvilke grænser der må sættes for afhøringerne og operationerne på GTMO, og mange afhøringsofficerer tidligere har følt, at de ikke kunne foretage sig noget, der ville kunne blive anset for »kontroversielt«. I overensstemmelse med præsident Bushs direktiv af 7. februar 2002, er de tilbageholdte ikke Fjendtlige Krigsfanger (EPW). De må behandles humant og, afhængigt af hvad der skønnes militært nødvendigt, i overensstemmelse med GK.

3. DISKUSSION: Forsvarsministeriets Kontor har ikke indført specifikke retningslinjer for de afhøringsteknikker, der benyttes ved operationer omfattende de tilbageholdte på GTMO. Selv om der benyttes procedurer, der er skitseret i Hærregulativ FM 34-52 om Afhøring og Tilvejebringelse af Efterretninger, er disse begrænset af og afpasset til GK og gældende international lov og er derfor ikke bindende. Eftersom de tilbageholdte ikke er EPW’er, er de begrænsninger, som ifølge Genèvekonventionerne normalt ville være styrende for afhøring af fjendtligt personel, ikke bindende for amerikansk personel, der gennemfører afhøringer af tilbageholdte på GTMO. Følgelig, i fraværet af specifikke, bindende retningslinjer og i overensstemmelse med præsidentens direktiv om at behandle de tilbageholdte humant, må vi søge til relevante internationale og nationale love for at afklare lovligheden af de mere aggressive afhøringsteknikker, der anbefales i forslag J2.

Oversættelse:

JTF170-SJA

EMNE: Retslige instrukser om foreslåede kontra-modstands-strategier.

c) Retspraksis inden for konteksten af den forbundsstatslige statut om tortur og afhøringer mangler også, idet hovedparten af gældende retspraksis, der involverer tortur, relaterer til enten ulovligheden af brutale taktikker, som politiet har anvendt for at opnå tilståelse (i hvilke tilfælde retten blot har afgjort, at disse tilståelser skal anses for afgivet i ufrivillighed og for så vidt er uanvendelige i en fair proces uden at forholde sig til torturen som sådan eller til Det Ottende Forfatningstillæg), eller til Alien Torts Claim-loven, hvor forbundsstatslige domstole har fastslået, at visse former for magtanvendelse (såsom bortførelser, prygl og voldtægt) med en myndighedpersons samtykke eller medviden (...) udgjorde tortur. (...)

ANALYSE: De kontra-modstandsteknikker, der foreslås i memorandum JTF 170-72 er retmæssige, fordi de ikke strider imod Det Ottende Forfatningstillæg eller den forbundsstatslige statut om tortur. En analyse af international lov er påkrævet for det aktuelle forslag, eftersom GK ikke kan finde anvendelse for disse tilbageholdte, da de ikke er EPW’er.

a) Med grundlag i de lovrammer fra Højesteret, der anvendes for at vurdere, hvorvidt en myndighedsperson har overtrådt Ottende Forfatningstillæg, så længe den anvendte magt plausibelt kunne have været skønnet nødvendig for at opnå et legitimt regeringsformål, og magten blev anvendt i god tro og ikke i ond hensigt eller sadistisk med forsæt til at forvolde skade, vil de foreslåede teknikker efter alt at dømme kunne godkendes som lovmedholdelige efter forfatningen. Den forbundsstatslige statut vil ikke blive krænket, så længe ingen af de foreslåede strategier specifikt bliver anvendt for at fremkalde alvorlige fysisk smerte, lidelse eller langvarig mental skade. Forudsat at alvorlig fysisk smerte ikke påføres og beviser ikke foreligger for, at nogen af disse strategier reelt vil forårsage langvarig mental skade, vil de foreslåede metoder ikke stride imod statutten.

b) Med hensyn til Uniform-kodekset for Militær Retfærdighed vil forslaget om at gribe fat i eller støde i brystet, praktiskere lette skub, og placere et vådt håndklæde eller hætte over den tilbageholdtes hoved udgøre en per se krænkelse af artikel 128 (angreb). At true en tilbageholdt med døden vil også kunne stride imod artikel 128 og også artikel 134 (om at fremsætte en trussel). Det vil være tilrådeligt at have indhentet tilladelse eller være garanteret straffrihed på forhånd fra den relevante myndighed, før medlemmer af militæret benytter disse metoder.

c) Specifikt med hensyn til kategori I-teknikker, er brugen af milde og frygtrelaterede tilgange såsom at råbe ad den tilbageholdte ikke ulovlige, fordi der, for at en trussel skal kommunikeres, også skal eksistere en hensigt til at skade. At råbe ad den tilbageholdte er lovligt, så længe denne råben ikke sker med det forsæt at forårsage alvorlig fysisk skade eller langvarig mental skade. Bedrag-teknikker såsom anvendelse af forskellige forhørsofficerer eller bedrag vedrørende forhørsofficerens identitet er alle tilladelige forhørsmetoder, eftersom der ikke foreligger noget retsligt krav om at være sandfærdig ved gennemførelse af afhøringer.

13. november 2002

Åbent samråd i Retsudvalget med udenrigs- og justitsministeren om den tilbageholdte dansker på Guantánamo-basen. Af Per Stig Møllers talepapir:

Spørgsmålet om deres retslige status er uden fortilfælde som flere af de politiske og sikkerhedsmæssige problemer, som krigen mod terror stiller os overfor. Der er tale om nye udfordringer, som ikke i alle henseender er forudset i den gældende folkeret. Ingen vil bestride, at de tilbageholdte skal behandles humant i overensstemmelse med gældende internationale normer. Regeringen lægger meget stor og afgørende vægt på, at dette sker i praksis. (...) Det er muligt, at der slet ikke bliver indledt retsforfølgning mod alle de tilbageholdte, men at de som krigsdeltagere fortsat vil blive tilbageholdt med en krigsfangelignende status, så længe fjendtlighederne varer.

15. november 2002

Præsidenten og Generalsekretæren for Dansk Røde Kors (Freddy Karup Pedersen og Jørgen Poulsen) sender brev om DRKs holdning til beskyttelse af krigsfanger. Brevet imødegår opfattelsen af, at fangerne på Cuba opholder sig i et juridisk tomrum. Det gør de ikke, vurderer DRK:

Der er to muligheder. Enten har de status som krigsfanger eller også er de ikke krigsfanger. Som udgangspunkt må de opfattes som krigsfanger. Er der tvivl om deres status, slås det fast i krigsfangekonventionen, at en kompetent domstol skal have adgang til at afgøre deres status. Hvis ikke de er krigsfanger, vil internationale menneskeretskonventioner være gældende, herunder krav på en retfærdig rettergang, inklusiv krav på at få præsenteret en sigtelse/tiltale, eller krav på at blive løsladt prompte. (...) De internerede på Guantánamo befinder sig således ikke i et retligt tomrum. Det, der er tale om, er, at USA ikke vil garantere de internerede de rettigheder, de har.

2. december 2002

USAs forsvarsminister Donald Rumsfeld underskriver oplægget om de nye skrappe afhøringsteknikker. Dog godkender han kun en af de allerskrappeste teknikker fra kategori 3.

2003

7. januar 2003

Statsminister Anders Fogh Rasmussen svarer på brevet fra DRK. Svaret har samme indhold som Per Stig Møllers udtalelser under samrådet i november 2002.

Jeg vil gerne fastslå, som udenrigsministeren løbende har gjort det i debatten, at de tilbageholdte ikke befinder sig i et juridisk tomrum, som det er blevet hævdet fra visse sider. Regeringen finder tværtimod, at de pågældende nyder beskyttelse efter den humanitære folkeret. Ingen vil bestride, at de tilbageholdte skal behandles humant i overensstemmelse med gældende internationale normer. Regeringen lægger meget stor og afgørende vægt på, at dette sker i praksis.

13. januar 2003

Per Stig Møller sender statsministerens svar til Dansk Røde Kors til Retsudvalget i Folketinget.

20. januar 2003

Dansk Røde Kors sender brev til Retsudvalget i anledning af morgendagens åbne samråd med oplæg fra ICRC (Internationalt Røde Kors) om vurderingen af de tilbageholdte. Det er stadig ICRCs opfattelse, »at der ikke findes en kategori af personer, som er udenfor IHLs dækning (International Human Law, den humanitære folkeret, red.) eller, at der er et hul i den humanitære folkeret mellem kombattanter og civile.«

21. januar 2003

Åbent samråd med Per Stig Møller inden et seminar på Harvard University i Boston om folkeretten. Under samrådet argumenterer Per Stig Møller for, at Cuba-fangerne er krigsfanger. Det forvirrer de øvrige udvalgsmedlemmer, som påpeger en glidning fra oktober-samrådet, hvor de kun var krigsfanger »i en vis forstand«. I et senere brev til Retsudvalget af 31/1 03 beklager Per Stig Møller sit ordvalg.
Ifølge udskriften fra samrådet siger udenrigsministeren også:

Det er med andre ord ikke ganske let at rubicere Al-Qaedamedlemmer og deres aktioner under den humanitære folkeret, og der er i hvert fald ikke belæg for skråsikre standpunkter omkring dette spørgsmål.

Så det er ikke rigtigt, at der er et hul. Det sagde jeg heller ikke sidste gang. Jeg har sagt, at der er nogle vanskeligheder, for det ville jo ikke rime med logikken, når jeg sidste gang sagde, at han (den danske Cuba-fange, red.) bliver behandlet efter den humanitære folkeret. Så kan der ikke være noget hul.

24. januar 2003

Forsvarsattacheen i Washington sender kopi af en artikel i RAND Review med et interview med SEAL-kaptajn Robert Harward, der omtaler tilfangetagelsen af mullah K og danskernes indsats. Attacheen sender artiklen til Udenrigsaministeriet, der videresender den til Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Søværnets Operative Kommando og Forsvarsakademiet.

27-29. januar 2003

Møde på Harvard University i Boston om bekæmpelse af den internationale terrorisme.

29. januar 2003

Statsministeren svarer på spørgsmål fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Sandy Brinck om den danske Cuba-fange. Statsministeren svarer bl.a.:

Som bekendt er det sådan, at fangerne på Guantánamobasen er i USAs varetægt, og det, jeg kan oplyse, er, at USA selv har vurderet, at de bør behandles i overensstemmelse med principperne i den 3. Genévekonvention om behandling af krigsfanger.

Og i et senere svar til Line Barfod siger Anders Fogh Rasmussen:

Til fru Line Barfod kan jeg svare, at det jo ikke er rigtigt, når fru Line Barfod hævder, at regeringen ikke har en holdning. Det har regeringen i allerhøjeste grad, og jeg har redegjort for den ved at henvise til, at den amerikanske regering selv opfatter det sådan, at fangerne skal behandles i overensstemmelse med principperne i den 3. Genévekonvention om behandling af krigsfanger. Derfor kan jeg også sige til fru Anne Baastrup, at regeringen er fuldt overbevist om, at fangerne bliver behandlet i overensstemmelse med disse principper. (...) Men det vi føler os trygge ved, er, at amerikanerne behandler de tilbageholdte fanger på Guantánamobasen efter de principper, der gælder i den 3. Genévekonvention om behandling af krigsfanger, og det er fuldt tilfredsstillende for den danske regering.

31. januar 2003

Brev fra Per Stig Møller til Retsudvalget. Udenrigsministeren har nu haft lejlighed til at læse udskriften fra det åbne samråd,

hvoraf det fremgår, at jeg har udtalt, at USA siger, at fangerne er krigsfanger. Det beklager jeg. USA har hele tiden fastholdt, at fangerne er illegale kombattanter og har for ikke så længe siden uddybende tilkendegive, at de behandles i overensstemmelse med principperne i den 3. Genévekonvention om krigsfanger.

Per Stig Møller mener, at det falder »helt i tråd med« hans tidligere besvarelser af Folketingsspørgsmål, hvor han har anvendt udtryk som »i en vis forstand krigsfanger« (aug. 02) og »krigsfangelignende status« (nov. 02).

3. februar 2003

Tyge Lehmann, dansk deltager i Harvard-seminaret, rapporterer til Det Udenrigspolitiske Nævn og oplyser blandt andet:

De her nævnte bestemmelser (= tillægsprotokol I's udvidede beskyttelse af f.eks. frihedskæmpere, red.) kan dog næppe antages at være bindende for andre end de stater, der har ratificeret Tillægsprotokollen, hvilket bl.a. ikke gælder USA. Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indføre en yderligere kategori af beskyttede personer udover civile og kombattanter f.eks. under betegnelsen illegale eller ikke-priviligerede kombattanter forblev ubesvaret, men vil indgå i de videre undersøgelser.

5. februar 2003

Udenrigsministeriet sender svar til Retsudvalget om udviklingen for den danske Cubafange siden samrådet 13/11 02. Af svaret fremgår det, at

USA har selv udtalt, at de tilbageholdte behandles humant og på en måde, som stemmer overens med principperne i den 3. Genévekonvention, der omhandler krigsfangers rettigheder. Der er således ikke tale om, at de tilbageholdte på Guantánamobasen befinder sig i et juridisk tomrum, som det fejlagtigt hævdes fra visse sider.

7. februar 2003

Som svar på endnu et spørgsmål fra Sandy Brinck om status for de tilbageholdte på Cuba-basen henviser Per Stig Møller til sit brev af 31/1 03.

11. februar 2003

Per Stig Møller svarer på spørgsmål fra sf´eren Villy Søvndal om fangestatus på Cuba-basen ved bl.a. at sige, at folkeretten siden 11/9 er blevet »et kompliceret forehavende, hvor det kan være vanskeligt at give helt entydige svar.«

Samme svar gentager han til Line Barfod samme dag. Og tillige i en række svar på skriftlige spørgsmål om samme emne fra Retsudvalget.

Marts 2003

Amnesty Internationals årsrapport omtaler de 31 tilbageholdte, der har fået ukorrekt behandling.

samme måned (marts 2003)

Ni måneder efter hjemkomsten fra Afghanistan udarbejder den nytiltrådte chef for Jægerskorpset Klaus P. Pedersen en ny, særlig tavshedserklæring, som alle nuværende og tidligere medlemmer af korpset opfordres til at underskrive. Tavshedserklæringen, som indebærer livslang tavshed, godkendes af Forsvarskommandoen, som i et brev til Forsvarsministeriet finder »sagligt belæg« for tavshedserklæringen — »især efter SOF (specialstyrkerne, red.) indsættelse i Adfghanistan«, som FKO understreger.

Efter protester fra bl.a. tidligere jægersoldat B.S. Christiansen trækkes K.P. Pedersens erklæring tilbage, selv om de allerede underskrevne erklæringer ikke destrueres. Forsvarsministeriet godkender i november en kortere erklæring, som nøjes med at indskærpe nødvendigheden af »en særlig overholdelse af tavshedspligten«.

6. marts 2003

Sandy Brinck spørger endnu en gang statsministeren, hvad han mener med, at Cuba-fangerne behandles i overenstemmelse med principperne i Genève-konventionen. Anders Fogh Rasmussen svarer bl.a., at

Når der henvises til principperne i den 3. Genévekonvention om behandling af krigsfanger, tænkes i første række på de bestemmelser, der fastslår, at krigsfanger til enhver tid skal behandles humant, at de skal beskyttes mod voldshandlinger, skræmmeforanstaltninger, fornærmelser, offentlighedens nyfigenhed, at repressalier mod krigsfanger er forbudt, samt at krigsfanger under alle forhold har krav på, at deres person og ære respekteres.

10. marts 2003

Sandy Brinck får på et opfølgende spørgsmål endnu et svar fra Per Stig Møller, hvor ministeren nøjes med at henvise til sine tidligere svar.

18. marts 2003

I forbindelse med Folketingets behandling af B 118 (Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak. ) svarer Per Stig Møller på spørgsmål 164.

9. april 2003

Forespørgselsdebat i Folketinget om fangestatus på Cuba-basen. Her forklarer Per Stig Møller bl.a., at

Vi konstaterer, at USA har udtalt, at de tilbageholdte behandles i overensstemmelse med principperne i 3. Genévekonvention om krigsfanger.

25. april 2003

Line Barfod spørger, hvordan såkaldt illegale kombattanter kan tilbageholdes uden enten at være krigsfanger eller kriminelle. Per Stig Møller svarer ved at henvise til sine tidligere svar fra august 02, januar 03 samt sit brev fra 31/1 03.

30. april 2003

§ 20-spørgsmål fra Line Barfod om danske myndigheder har kendskab til tortur på Cuba-basen. Det afviser Per Stig Møller og siger bl.a.:

Så jeg synes faktisk, at for at påstå, at et land udøver tortur, eller for at sige, at vi vil tjekke, om det anvender tortur, det kræver, at man har noget at have mistanken i, og fru Line Barfod er ikke kommet med noget som helst, der giver grund til en sådan mistanke.

22. juni 2003

ARTIKEL I POLITIKEN:

Chefanklagerne er lige nu ved at finde de personer, som man mener, skal for en militærkommission. Hver enkelt sag skal godkendes personligt af præsident George W. Bush, der træffer den endelige beslutning om at indlede sager ved militærkommissionen. Iagttagere forventer, at beslutningen kan komme i løbet af de næste par uger. Talskvinde for Pentagon Barbara Burfeind har ifølge Los Angeles Times sagt, at kun en lille gruppe af de omkring 670 fanger i Camp Delta på Guantánamobasen vil blive indstillet. Resten tilbageholdes på ubestemt tid som krigsfanger i krigen mod terror. På et pressemøde i Pentagon i slutningen af maj, hvor chefanklagerne og chef-forsvarerne blev præsenteret for offentligheden, forklarede oberstløjtnant William Lietzau, at militærkommissionen kunne sammenlignes med opgøret med nazisterne efter Anden Verdenskrig under Nürnbergprocesserne. Bortset fra at man denne gang er gået meget hurtigere i gang. »Det var først, da krigen var vundet, at militærkommissionerne blev nedsat. Nu nedsætter vi dem midt i en militær konflikt. Vi befinder os stadig midt i fjendtlighederne«, forklarede han. Den øverste chefanklager, oberst Frederic Borch, tilføjede, at fangerne på Guantánamo er krigsfanger i krigen mod terror og derfor kan tilbageholdes på ubestemt tid og ikke har krav på at blive stillet for en domstol: »Krigens love indebærer, at fjendtlige kombattanter, der er taget til fange under konflikten, kan tilbageholdes, så længe fjendtlighederne varer«.

Juli 2003

Forsvarsakademiet, som står for uddannelse af forsvarets tolke, får kendskab til, at den militært uddannede tolk har problemer som følge af sine oplevelser i Kandahar Detention Centre 16 måneder tidligere. Men Forsvarsakademiet undlader at orientere forsvarets ledelse om sagen. Det sker først den 23. januar 2004, hvor Forsvarskommandoen orienteres. Forsvarsakademiet betinger sig dog, at kendskabet til tolkens anklager om fangemishandling begrænses. Angiveligt skal det ske af hensyn til tolken, idet Forsvarsakademiet oplyser, at »det tætte tillidsforhold« »ikke måtte blive kompromitteret ved, at personkredsen med kendskab til sagen blev for stor.« Derfor beslutter Forsvarskommandoen — tre måneder før Abu Ghraib-skandalen brager ud over verden — at behandle sagen som »en personfølsom sag«. At forsvaret allerede juli 2003 har fået kendskab til anklager om fangemishandling, kommer dog først til offentlighedens kendskab i slutningen af juli 2005 pga. ihærdige opfølgningsspørgsmål fra Enhedslisten til forsvarsministeren.

samme måned (juli 2003)

Forsvarsministeriet offentliggør oplæg om åbenhed i forsvaret. Det gælder dog ikke specialstyrkerne, hvor en særlig arbejdsgruppe først skal vurdere, om specialstyrkernes behov for operationssikkerhed og hensyn til udenlandske træningspartnere kan forenes med offentlighedens ønske om åbenhed. Forsvarsminister Svend Aage Jensby erklærer dog, at han personligt ønsker mere åbenhed også om specialstyrkerne.

11. juli 2003

Per Stig Møller kommenterer på opfordring fra folketingsmedlem Søren Søndergaard en artikel i Politiken 22/6 03, hvor den amerikanske chefanklager oberst Frederic Borch bruger udtrykket »fjendtlige kombattanter«.

21. oktober 2003

Anders Fogh Rasmussen holder pressemøde og siger (ifølge Søren Søndergaards spørgsmål af 10/11 03), at fangerne på Guantánamobasen »behandles efter reglerne«, og at »amerikanerne opfylder alle internationale konventioner«

ARTIKEL FRA RITZAU:

»De danske myndigheder er i løbende kontakt med fangen på Guantánamo for at forvisse os om, at han bliver behandlet ordentligt. Det er vores klare opfattelse, at han bliver behandlet godt og efter de regler, der gælder,« sagde Anders Fogh Rasmussen og henviste til »reglerne i internationale konventioner.« Chefen for Internationalt Røde Kors, Christophe Girod, gik i sidste uge i New York Times ud med et skarpt angreb på det amerikanske forsvarsministerium for at tilbageholde fangerne på ubestemt tid.

19. november 2003

Anders Fogh Rasmussen besvarer endnu et fra Søren Søndergaard foranlediget af statsministerens udtalelser på pressemødet den 21/10 03.

25. november 2003

Akkurat det samme siger Per Stig Møller under et åbent samråd i Retsudvalget om Cubafangernes status:

USA har forsikret os om, at de tilbageholdte behandles i overensstemmelse med internationalt anerkendte humanitære normer og med principperne i den 3. Genèvekonvention om krigsfanger. (...) Der er mange meninger om de tilbageholdtes folkeretlige status. Men jeg vil understrege, at de tilbageholdtes folkeretlige status er uden selvstændig betydning for afklaring af sagerne.

December 2003

Akkurat samme svar — »USA har forsikret os om, at de tilbageholdte behandles i overensstemmelse med internationalt anerkendte humanitære normer og med principperne i den 3. Genévekonvention om krigsfanger«, svarer Per Stig Møller til Retsudvalget.

5. december 2003

Anders Fogh Rasmussen nøjes med at henvise til et tidligere svar, da han svarer Søren Søndergaard på, om den danske regering mener, at de tilbageholdte på Guantánamo behandles i overensstemmelse med den 3. Genève-konvention.

2004

23. januar 2004.

I forbindelsen med behandlingen af en arbejdsskadesag bliver Forsvarskommandoen oplyst om, at den danske militært uddannede tolk, der har været udlånt fra den danske styrke i Afghanistan for at støtte amerikanerne i deres afhøring af fanger, hævder at have været vidne til mishandlinger af fanger. Forsvarskommandoen beslutter sig efter opfordring fra Forsvarsakademiet at behandle sagen som »en personfølsom sag« mdash; tre måneder før Abu Ghraib-skandalen brager ud over verden. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi om tolkesagen)

18. februar 2004

Den danske styrkechef rapporterer tilbage til Forsvarskommandoen og skriver, at tolkens oplysninger ikke kan bekræftes. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi om tolkesagen)

19. februar 2004

Forespørgselsdebat i Folketinget om regeringens linje i forhold til håndhævelse af folkeretten på Guantánamo. Anders Fogh Rasmussen siger:

USA har i vores løbende dialog forsikret regeringen om, at behandlingen af de tilbageholdte på Guantánamobasen sker i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionen.

Også udenrigsministeren svarer med samme melodi:

Amerikanerne meddeler jo, at de behandler dem efter principperne i Genevekonventionen. Jo, det siger amerikanerne.

Den konservative ordfører Gitte Seeberg siger, at:

(...) det har vi fra vores side ikke nogen anledning til
at betvivle.

4. marts 2004

Anders Fogh Rasmussen forklarer med henvisning til Udenrigsministeret til folketingsmedlem Jeppe Kofod, at USA løbende har forsikret regeringen om, at de tilbageholdte behandles i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen. Statsministeren nøjes med at gentage den samme sætning, da Jeppe Kofod stiller uddybende spørgsmål.

Per Stig Møller forklarer folketingsmedlem Margrethe Auken, at regeringen finder at de tilbageholdte skal behandles i overensstemmelse med principperne i folkeretten, og at regeringen flere gange har understreget over for USA, at tidsubegrænset tilbageholdelse er »uacceptabel«.

Marts 2004

Human Rights Watch udgiver rappporten »Enduring Freedom: Abuses by U.S. Forces in Afghanistan « Heri omtales en aktion den 17/3 2002, hvor mere end 30 anti-Taleban personer blev arresteret sandsynligvis på grund af en fejl. De blev taget med til Kandahar Airbase, hvor de fik hætter over hovederne. Flere af dem påstår, at de er blevet sparket af amerikanske soldater. (Kilde: Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006)

24. marts 2004

Per Stig Møller mødes med »den fra Guantanamobasen frigivne danske statsborger og dnenes søster«, som der står i det mødereferat, som juni 2004 sendes til Udenrigspolitisk Nævn. Sliman refereres for, at han er blevet slået, mens han sad fanget på Kandahar-basen:

På udenrigsministerens direkte spørgsmål om, den frigivne på noget tid-spunkt havde været udsat for tortur, svarede den frigivne: »Jeg blev ikke tortureret eller noget som helst.« Han tilføjede, at han var blevet slået nogle gange under opholdet i Kandahar, og at han var blevet behandlet hårdt under transporten til Guantanamo, hvor han også havde haft en hætte over hovedet.

April 2004

Oplysninger om tilbageholdelsen og overgivelsen af 31 tilbageholdte afghanere til amerikanerne »ses første gang at være tilgået regeringen i april 2004.« (Kilde. Forsvarsministeriets redegørelse 13/12 2006)

22. april 2004

Information starter artikelserie »Vores Krig« om de danske specialsoldaters indsats under Operation Enduring Freedom i Afghanistan og omtaler bl.a. tilfangetagelsen af mullah K, der endte på Guantánamobasen.

24. april 2004

Søren Gade (V) afløser Svend Aage Jensby som forsvarsminister, fordi Jensby har lækket oplysninger i Grevil-sagen om forhandlinger i Folketingets kontroludvalg for efterretningstjenesterne.

28. April 2004

Mishandlingerne i det irakiske fængsel Abu Ghraib bliver kendt i en større offentlighed. Tv-programmet Sixty Minutes sender et indslag og viser de afslørende billeder.

30. april 2004

Ifølge Information har en dansk specialsoldat fået tildelt Army Commendation Medal, der gives for den, der har udmærket sig ved heroisme, fortjenstfuld indsats eller fortjenstfuld tjeneste. Forsvaret vil dog ikke oplyse om den konkrete baggrund for tildelingen af det amerikanske hæderstegn.

5. maj 2004

Søren Søndergaard spørger til en fangestatus for Irak-indsatsen. Det er en mere afdæmpet Anders Fogh Rasmussen, end Folketinget plejer at se. Han siger bl.a., at man skal vare sig for at give garantier, men forsikrer Villy Søvndal om, at regeringen ikke vil holde oplysninger tilbage, f.eks. om tortur eller andet, der kan stride mod regeringens »glansbillede« (ifølge Søvndal) af indsatsen.

Her vil jeg til gengæld meget gerne bruge udtrykket garanti: Ja, det kan jeg garantere hr. Villy Søvndal for. Skulle vi komme i besiddelse af sådanne oplysninger, vil vi selvfølgelig ikke tøve med at videregive dem.

Samme dag oplyser forsvarsministeren, at der i NATOs Dentention Policy (som er fortrolig) ikke anvendes udtrykket ulovlige kombattanter.

11. maj 2004

Jeppe Kofod spørger udenrigsministeren, om han er enig i, at overgreb og anden nedværdigende behandling ikke kun er et problem i Irak. Per Stig Møller svarer bl.a.:

Rapporterne fra Afghanistan? Jeg kan kun sige, at på baggrund af dette bør alt tages alvorligt og alt undersøges, både omkring Afghanistan og Guantánamo, og det bør det amerikanske retssystem køre.

18. maj 2004

Anders Fogh Rasmussen svarer Søren Søndergaard, der har spurgt, om statsministeren vil støtte seks menneskerettighedsorganisationers appel til USA om en klarlæggelse af, hvilke forhørsmetoder, der er acceptable for USA. Statsministeren svarer bl.a., at:

Fra regeringens side tillægges det afgørende vægt, at alle personer, der tilbageholdes med væbnede konflikter, behandles i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i den humanitære folkeret (...) På baggrund af den senere tids stærkt foruroligende oplysninger om visse amerikanske soldaters behandling af tilbageholdte irakere er regeringen indstillet på på højt niveau at tage spørgsmålet om behandlingen af disse tilbageholdte personer op over for de amerikanske myndigheder.

Samme dag spørger Søren Søndergaard om antallet af fanger, som de danske soldater under OEF i Afghanistan har taget.

19. maj 2004

I spørgetiden svarer Anders Fogh Rasmussen på spørgsmål fra Søren Søndergaard, om hvad regeringen gør for at stoppe den ulovlige tilbageholdelse på Guantánamo.

27. maj 2004

For første gang oplyses det, at danske soldater i Operation Enduring Freedom har medvirket til tilbageholdelsen af personer. Forsvarsminister Søren Gade meddeler, at

Forsvarskommandoen har oplyst, at de danske styrker ikke har taget krigsfanger i Afghanistan. Danske styrker i Afghanistan har i samarbejde med amerikanske styrker været med til at tilbageholde 34 personer. Alle disse 34 personer er efterfølgende blevet frigivet i Afghanistan.

28. maj 2004

Besvarelse af spørgsmål i forbindelse med B 213 (Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak), heriblandt et om overdragelse af tilbageholdte:

USA har forsikret, at de tilbageholdte behandles i overensstemmelse med principperne i den 3. Genévekonvention.

Samme dag besvarer Per Stig Møller også et spørgsmål fra Søren Søndergaard om, hvorvidt Danmark kan overdrage krigsfanger til USA, hvis disse risikerer at blive overført til Guantánamo. Udenrigsministeren svarer helt generelt på spørgsmålet med bl.a. følgende ordlyd:

Danmark kan således kun overføre eventuelle tilfangetagne krigsfanger til en anden stat, som har tiltrådt konventionen, og som har vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse, herunder at behandle de tilbageholdte personer humant. Hvorvidt disse betingelser er opfyldt vil afhænge af en konkret vurdering af den enkelte situation, hvor en eventuel overførsel påtænkes.

2. juni 2004

Forsvarschefen orienteres om tolkesagen af personelstaben, der efter normal praksis håndterer sager om arbejdsskader. Derefter orienteres forsvarsminister Søren Gade. At forsvarschef Jesper Helsøe ikke tidligere har fået kendskab til tolkens alvorlige anklager, skyldes »en intern fejl«. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi om tolkesagen)

4. juni 2004

Anders Fogh Rasmussen besvarer § 20-spørgsmål 4201 fra Søren Søndergaard om reglerne for overførsel af tilfangetagne:

Danmark kan således kun overføre eventuelt tilfangetagne krigsfanger til en anden stat, som har tiltrådt konventionen, og som har vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse, herunder at behandle de tilbageholdte personer humant. Hvorvidt disse betingelser er opfyldt vil afhænge af en konkret vurdering af den enkelte situation, hvor en eventuel overførsel påtænkes.

6. juni 2004

På baggrund af anklagernes karakter i tolksagen beslutter Forsvarschefen, at der må gennemføres en egentlig undersøgelse, da Forsvarskommandoen som arbejdsgiverpart i en arbejdsskadesag er pålagt tavshedspligt. En undersøgelse vil give Forsvarschefen vished for, om der i perioden er begået strafbare forhold af noget dansk personel. Personelstaben forbereder sagens overdragelse til Forsvarets Auditørkorps. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi om tolkesagen)

samme dag (6/6 04)

Politikens Forlag udgiver bogen Danskeren på Guantanamo — den personlige beretning om Slimane Hadj Abderrahmane. Slimane har mødt den danske militært udseende tolk. I Danskeren på Guantanano findes også en kortfattet fysisk beskrivelse af tolken:

Manden var i midten af 30'erne, høj, muskuløs og med mørkt hår og mørke øjne. Da forhøret skulle til at begynde, slog han over i engelsk, så amerikanerne også kunne følge med. Danskeren stillede korte og præcise spørgsmål: Hvem var din kontaktmand? Taleban lader jo ikke bare folk komme ind i Afghanistan, sagde han.

Sådan beskriver Slimane Hadj Abderrahmane den »mand med Dannebrogsflag på sin militærjakke«, som i flere omgange afhører ham.

På et møde i Udenrigspolitisk Nævn 9/6 04 bekræfter forsvarsminister Søren Gade, at manden med Dannebrog på skulderen er tolken.

9. juni 2004

Møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet samme dag bekræftes det, at en dansk tolk har støttet amerikanerne i afhøringer af fanger, herunder i forbindelse med tre eller fire afhøringer af den danske fange, Slimane Hajdj Abderrahmane. I pressemeddelelsen offentliggøres det ligeledes, at forsvarschef, general Jesper Helsø, har besluttet, at en auditørundersøgelse skal klarlægge de nærmere forhold omkring tolkens støtte til amerikanske afhøringer fanger i Afghanistan. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi om tolkesagen)

Klokken 19:27 udsender Ritzau et telegram med overskriften: Dansk tolk hævder at have overværet tortur.

10. juni 2004

Forsvarets Auditørkorps bliver fra Forsvarskommandoen skriftligt anmodet om at undersøge de nærmere omstændigheder ved en dansk militær tolks virke under dennes udsendelse med det danske militære specialoperations-styrkebidrag i perioden fra d. 9. januar til d. 28. februar 2002. Anmodningen omfattede også en undersøgelse af de danske styrkers relationer til afhøringer af Slimane Hadj Abderrahmane, der fandt sted i den amerikanske lejr i Afghanistan i foråret 2002. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi om tolkesagen)

13. juni 2004

Anders Fogh Rasmussen svarer på spørgsmål fra Søren Søndergard med samme formulering som Per Stig Møller gør i maj 2004, altså en konkret vurdering.

22. juni 2004

Der begæres aktindsigt i tolkesagens dokumenter. Forsvarsministeriet afviser Ritzaus begæring blandt andet med henvisning til, at udlevering af oplysninger i sagen kan påvirke forholdet til andre stater. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi om tolkesagen)

2. juli 2004

Anders Fogh Rasmussen svarer endnu en gang Søren Søndergaard med den samme formulering om en konkret vurdering.

Juli 2004

Den amerikanske højesteret afsiger en dom, der gør op med lovløsheden for de indespærrede på Guantanamobasen.

18. november 2004

Forsvarsministeriet spørger i et brev Udenrigsministeriet, om en »kvitteringsskrivelse« vil være tilstrækkelig i forbindelse med overdragelse af fanger taget af danske soldater til den afghanske regering i forbindelse med, at »Regeringen har en politik om, at Danmark ikke kan, hverken direkte eller via andre lande, overgive personer til stater i situationer, hvor de risikerer dødsstraf.«

7 december 2004

Ved en ceremoni i USA tildeles enheden Task Force K-Bar, hvori danske jægersoldater og frømand har deltaget, medaljen Presidential Unit Citation Award. Styrkechef Frank Lissner deltager i ceremonien og ønskes tillykke med et håndtryk fra præsident Bush. På Jægerkorpsets kasserne i ålborg hænger et foto fra begivenheden, som på opfordring fra Information nedklassificeres af forsvaret og offentliggøres i avisen den 15/7 05. Men den konkrete baggrund for hædersbevisningen ønsker forsvaret ikke at udtale sig om.

2005

17. januar 2005

Forsvarschefen modtager rapporten fra Forsvarets Auditørkorps om tolkesagen. Rapporten offentliggøres ikke, da der er tale om en strafferetlig undersøgelse. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi for tolkesagen)

24. januar 2005

Forsvarschefen fremsender en redegørelse for sagen til Forsvarsministeriet indeholdende en vurdering af de militærfaglige aspekter af vicegeneralauditørens strafferetlige rapport. (Kilde: Forsvarskommandoens kronologi for tolkesagen)

7. september 2005

Jæger- og Frømandskorpset afholder Åben Dag med tilhørende pressemøde. Her offentliggøres for første gang dele af SITREP'er fra indsatsen i Afghanistan under OEF.

Oberstløjtnant Frank Lissner, daværende chef for Jægerkorpset og dansk styrkeschef for de udsendte 102 specialsoldater, fastslår kategorisk, at han »intet mistænkeligt« fandt, når han besøgte Detention Centre i Camp Kandahar. Der var, oplyste Lissner, heller ingen rygter i omløb i Camp Kandahar, som kunne tyde på, at der foregik en ukorrekt behandling af tilfangetagne.

Det er også ved den lejlighed — under et interview med journalister Gudbrandsen og Giversen fra DR — at Lissner roder sig ud i nogle uklarheder, f.eks. om proceduren ved tilfangetagelse, hvor han blev spurgt, om der blev taget DNA-prøver af de 31 tilbageholdtes hår. Ja, svarer Lissner, men korrigerer senere: Det var kun standardprocedurerne, han beskrev, og han var ikke med til selve aktionen.

Lissner siger om den danske militært udddannede tolk, at han dagligt havde debriefinger med ham, men at tolken på intet tidspunkt har nævnt »sådanne ting, som nu bliver refereret.«

8. september 2005

Dagen efter åbenhedsdagen i ålborg sender Forsvarsministeriet en anmodning til Forsvarskommandoen »om oplysninger om tilbageholdte under OEF«. Ministeriet svarer, ifølge deres journalliste, den 14/9 05.

16. december 2005

Forsvarsministeriets pressechef sender båndudskrift af journalisterne Guldbrandsens og Giversens tv-interview med forsvarsminister Søren Gade og forsvarschef Jesper Helsøe til statsministerens pressetalsmand Michael Ulvemann.

2. november 2005

Forsvarschef Jesper Helsø interviewes af journalist Guldbrandsen forud for tv-dokumentaren Den hemmelige krig.

Forsvarschefen afviser ifølge Forsvarets egen bånduskrift fra interviewet, at danske soldater har overdraget tilbageholdte afghanere til amerikanerne, hvor de ifølge Guldbrandsens spørgsmål til Helsø »risikererer dødsstraf«:

Jeg synes, at man skal være meget specifik her. Vi konstaterer, at der er 2 situationer, hvor vores danske specialoperationsstyrker har foretaget tilbageholdelse. Den ene gang var i samarbejde med amerikanske styrker, og de blev frigivet kort tid efter, det var de 31 mand, og en anden gang hvor danskerne tilbageholdt 3 plus en dreng for ikke at efterlade ham, som det fremgår af § 20 spørgsmålet, og de blev frigivet, så i mine øjne er der ingen af de total 34 + 1 dreng, der er overdraget til amerikanerne.

I samme interview afviser forsvarschefen, at de 31 tilbageholdte ikke er blevet registreret af de danske soldater, inden de blev forhørt af amerikanerne:

Altså, jeg har ikke kendskab til, at de ikke skulle være blevet registreret. Jeg går selvfølgelig ud fra, at mandatet er blevet fulgt hele tiden. (...) Jeg har ikke nogen som helst grund til at betvivle, at det, der var i mit direktiv til styrkechefen, ikke er blevet fulgt.

(Ifølge Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006 skete der ikke en registrering af de 31, fordi de danske soldater ikke havde tilstrækkeligt udstyr med på denne mission.)

16. december 2005

Forsvarsministeriets pressechef sender båndudskrift af journalisterne Guld-brandsens og Giversens tv-interview med forsvarsminister Søren Gade og forsvarschef Jesper Helsøe til statsministerens pressetalsmand Michael Ulvemann.

Samme dag (16/12 05)

Forsvarschefen sender brev til forsvarsminister Søren Gade, der efter at være blevet interviewet af Guldbrandsen har bedt om at undersøge beskyldninger om, at personer tilbageholdt af danske soldater »ikke er blevet behandlet humant«.

Helsø svarer, at Forsvarskommandoen har undersøgt omstændighederne omkring frigivelse af de 31. Situationsrapporterne er gennemgået, og der er ført samtaler med »nøglepersonel ved Hærens Operative Kommando samt personer i den danske specialstyrke«. På den baggrund, skriver Helsø, »har FKO ikke grund til at anfægte det i situastionsrapporterne skrevne om, atd e tilbageholdte blev frigivet dagen efter tilbageholdelsen.« (Ifølge Forsvarsministeriets redegørelse af 13/12 2006 blev de 31 ikke løsladt allerede efter et døgn, men derimod indenfor 48-72 timer)

2006

13. januar 2006

Per Stig Møller oplyser i et skriftlig svar til Udenrigspolitisk Nævn, at regeringen altid har afvist USA's kategorisering af fangerne på Guantánamo.

Der er blevet gjort gældende, at kampen mod terrorisme udgør et paradigmeskift i forhold til de konventionelle fjendebilleder som Genève-konventionerne er udarbejdet udfra. Der henvises bl.a. til terrorismens transnationale, diffuse karakter og det faktum, at terrorister oftest har deres planlægningsmæssige og operationelle udgangspunkt i stater med regeringer, der enten ikke har viljen eller evnen til at udøve nogen effektiv kontrol med deres eget territorium. Terrormistænkte falder derfor i denne optik uden for Genève-konventionernes overordnede begrebssondring mellem civile og kombattanter, og udgør en helt tredje kategori: illegale kombattanter, der således ikke er omfattet af Genève-konventionerne og derfor eksempelvis heller ikke kan gøre krav på krigsfangestatus.

Regeringen har konsekvent — herunder i relation til de tilbageholdte på Guantánamo — afvist en sådan tredje kategori. Efter dansk opfattelse må en person, som deltager i en væbnet konflikt, enten behandles som krigsfange i medfør af 3. Geneve-konvention eller som civil i medfør af 4. Geneve-konvention. Danmark anerkender således ikke, at personer, som deltager i en væbnet konflikt, kan falde uden for konventionernes anvendelsesområde.

13. december 2006

Forsvarsministeriet udsender en redegørelse som følge af tv-dokumentaren Den hemmelige krig.

2007

19. januar 2007

RITZAU-telegram:

Rygter som bevismateriale mod Guantanamo-fanger
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, offentliggjorde torsdag nye regler for retssagerne mod de terrormistænkte fanger på Guantanamobasen. Fremover bliver det tilladt at bruge rygter som bevismateriale, ligesom oplysninger, der er fremkommet under tvang, bliver gangbart materiale.
Vicechefen for Pentagons juridiske afdeling, Dan Dell'Orto, sagde ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at »når begge parter har mulighed for at anvende rygter (som bevismateriale, red.) bliver spillet mere jævnt«.
Pentagon håber i år at indlede militærkommissionssager mod 10 af de i alt 395 fanger.

Se også: Nyhedstelegrammet fra American Forces Press Service